Gå til hovedindholdet

Hvordan spiser vi?

Der kan nu og da i medierne tegnes et billede af, at danskerne i højere og højere grad spiser fastfood og færdigretter, laver mindre mad selv og i højere grad spiser uden for hjemmet. Det billede holder dog ikke stik, hvis man ser på kostundersøgelserne, som DTU Fødevareinstituttet gennemfører. Her er helhedsbilledet, at de danske måltidsvaner er meget stabile.

DTU Fødevareinstituttet gennemfører jævnligt undersøgelser af danskernes kostvaner. Undersøgelserne viser blandt andet, at over en periode fra 1995 til 2008 er vores måltidstraditioner præget af stabilitet. Det er i modsætning til fx USA og England, hvor der har været en vækst i forbruget af færdigretter og i udespisning.

Det er forsat overvejende kvinder (64 %), der har hovedansvaret for madlavningen i husstanden, men lidt flere mænd er kommet på banen i løbet af perioden. I undersøgelsen svarer 85 %, at hele familien spiser aftensmad sammen mindst 5 dage af ugen, og tendensen er en stigende andel siden 1995.

Færdigretter

I gennemsnit bruger danske husstande ca. 50 minutter på hverdage til at lave mad. Danskernes forbrug af færdigretter er beskedent, og også her ses kun mindre ændringer i perioden. Flere voksne danskere benytter færdigretter en gang imellem, idet 17 % spiser færdigretter mindst en gang om ugen. Samtidig svarer de fleste danskere, at de prioriterer et hjemmelavet måltid med friske råvarer meget højt. Cirka hver femte svarer, at de aldrig spiser færdigretter. Delvist tilberedte retter er langt mere populære og benyttes af mere end halvdelen af husstandene mindst en gang om ugen.

Alder har stor betydning for forbruget af færdigretter. De 19-24-årige spiser oftest færdigretter, mens de ældste (over 65 år) spiser mindst hyppigt færdigretter. Husstandens sammensætning har også betydning for forbruget af færdigretter. Blandt de 25-34-årige enlige spiser 39 % færdigretter mindst en gang om ugen.

Udespisning

Udespisning har også et begrænset omfang. Otte ud af ti husstande har spist deres seneste aftensmåltid hjemme, og kun 5 % har spise det ude enten på restaurant, pizzeria, cafe, burgerbar og lignende. 5 % siger, de går på grillbar eller pølsevogn mindst fem gange om måneden, 3 % at de går på pizzeria og 2,5 % på restaurant mindst fem gange om måneden.

Der er kun sket en lille stigning over tid. Selvom pizza er kommet ind blandt danskernes favoritretter, så er det tilsyneladende ikke på pizzeriaet, de spiser deres pizza, men hjemme i stuen. Det er de 15-24-årige, der hyppigst spiser pizza.

Aldersgrupper

Resultaterne viser, at det er livsfaser, det vil sige kombination af alder og husstandens sammensætning snarere end generationer, der betyder noget for måltidsvaner og holdninger.

De unge er de mest foranderlige i vaner. De bruger mindre tid på madlavning, spiser flere færdigretter og oftere ude. Det er udtryk for en ung livsstil, hvor man bor alene og ikke har etableret familie. Med en sådan livsstil er der ikke meget motivation for at tilberede et hjemmelavet måltid.

MENU