Gå til hovedindholdet

Fastelavn

Fastelavn stammer fra det plattyske "Fastelabend", der betyder fasteaften, og er aftenen før, fasten begynder. Der er derfor en gammel tradition for at feste inden fasten begyndte.

Fastelavn er en hedensk vår- og frugtbarhedsfest, som kirken har overtaget.

Fasten

Fasten varede i 40 dage. Under fasten var det kun tilladt at spise grovbrød, grød og fisk. Kød, fint brød og mælkeprodukter hørte til blandt de forbudte fødevarer. Det satte præg på dagenes navne omkring fastelavn.

  • Søndagen blev flæske-søndag.
  • Tirsdagen kaldtes hvide tirsdag eller fede tirsdag, som skal forstås som mælkeprodukter.
  • Onsdagen blev til askeonsdag, hvor fasten begyndte.

Fasten er en katolsk tradition, og blev afskaffet i Danmark ved reformationen i 1536, men festen omkring fastelavn er vedblevet med at være en folkelig tradition.

Forskellige traditioner i land og by

Igennem tiden har der været stor forskel på, hvordan man fejrer fastelavn. Folk på landet og i byerne havde hver især deres særlige skikke og traditioner. Nogle ting blev fejret på samme måde overalt, og flere af de gamle lege og traditioner er stadig en fast del af vores måde at fejre fastelavn på i dag. Vi slår katten af tønden, klæder os ud, riser far og mor op, synger, leger og spiser fastelavnsboller.

Fastelavnsris – ris for frugtbarhed

Traditionen med fastelavnsris er gammel. Fastelavnsris havde ikke slik og pynt på som i dag, men blev brugt til at piske hinanden.

I 1800 tallet kunne man opleve, at ungkarle og jomfruer 'byder hinanden godmorgen' ved at rise op og strø aske på hinanden. Det handlede om frugtbarhed, for ved at slå med de friske grene, hvis knopper er lige ved at springe ud, kunne man måske overføre en del af den spirende frugtbarhed til 'offeret'.

I dag er traditionen med fastelavnsrisene nok mest forbeholdt børnene. Børnene skal rise forældrene op af sengen fastelavnsmorgen og synge 'fastelavn, er mit navn'. Det vil sige, at børnene slår på dynen, til forældrene står op og forhåbentlig bager nogle lækre fastelavnsboller til dem.

Hvad skal der på fastelavnsriset?

Fastelavnsris kan købes, men man kan også lave dem selv. Et fastelavnsris kan laves af et bundt birkegrene, som bindes kraftigt sammen. Riset pyntes med papfigurer som fx en kat i sort pap, frynser, serpentiner og måske en halv-maske. Der skal selvfølgelig også være slik på et fastelavnsris, men for børnene handler det lige så meget om at blive overrasket.

Prøv at binde små gaver på fastelavnsriset, fx en hoppebold, et fire-på-stribe spil, en nøglering, en lille pakke farvekridt eller nogle balloner. Udskift noget af slikket med rosinpakker, tørrede ananasringe eller en lille pose nødder.

Skal der være fastelavnsfest?

Fastelavn med alskens lækkerier var engang optakten til den 40 dage lange faste, hvor menuen stod på groft brød og fisk. Fasten har vi for længst droppet, men smovseriet for især børnene har vi bibeholdt ved de mange fastelavnsfester, der bliver holdt i daginstitutioner, idrætsklubber, på skoler og hos private.

Inspiration til fastelavnsfest

Har du brug for inspiration til en frugtelig lækker fastelavnsfest, så har ’6 om dagen’ en køreplan for en sjov, overkommelig og grønnere fastelavnsfest for de 3 til 8-årige.

Af hensyn til børnenes trivsel er de voksne nødt til at skrue ned for sukkerforbruget og sørge for, at de får mere frugt og grønt – også ved festlige lejligheder.

Har du lyst til et alternativ til slik i tøndevis, sodavand og fastelavnsboller, så gå ind under tips til fest og frugtfest for børn, hvor du kan få:

  • Invitationer til at printe ud.
  • Forslag til pynt og tøndefyld.
  • Opskrifter på lækre fastelavnsboller og jordbærmilkshake.
  • Forslag til lege og aktiviteter for store og små både ude og inde.
  • Indkøbsliste – lige til at printe ud og tage med ud at handle.

Festerne er udviklet sådan, at der lægges vægt på legen og den gode oplevelse.

MENU