Gå til hovedindholdet

Jordbær

Der er ingen, der med sikkerhed ved, hvornår de første jordbær blev spist, men meget tyder på, at det vilde jordbær, som vokser i det meste af Europa, blev plantet i danske haver engang i 1500-tallet.

Nogen stor succes blev det imidlertid ikke de første mange år. Udbyttet fra de vilde bær kunne ikke stå mål med dyrkningsarealet, og da de fleste havde adgang til bærrene i den vilde natur, valgte mange at se bort fra jordbær i deres ofte beskedne nyttehaver.

I den første danske havebog fra 1647 nævnes de vilde jordbær ganske kort, men allerede året efter kan man i Flora Danica læse om kultiverede jordbærplanter, hvis ”bær er dobbelt så store som de vilde”.

Lavt energiindhold i jordbær

Jordbær har, som de fleste andre frugter, et lavt energiindhold, da de består af 90 % vand. Til gengæld er de en rigtig god kilde til C-vitamin og folat.

Danskernes bær

Fra den tid og fremefter har jordbærret oplevet en kolossal udvikling, hvor den ene sort har afløst den anden. To sorter har imidlertid haft stor betydning for danskerne; Rosenbærret, som en haveamatør fra Aberdeen udviklede, samt sorten Atkinson fra 1820 som er fremavlet af en englænder ved samme navn.

Skrues tiden frem til vores århundrede, findes der et utal af forskellige jordbærsorter, såvel danske som udenlandske. Det er ikke så vigtigt, om sorten er udviklet i Danmark eller i udlandet, men det har betydning, om jordbærrene er dyrket i Danmark.

Som forbruger kan det godt betale sig at gå efter de danske bær. Ikke så meget fordi danskerne producerer de bedste bær, men fordi danske bær altid er friske, når de når frem til butikkerne. Jordbær er skrøbelige og har en forholdsvis kort levetid. Derfor er lange transporter og jordbær som oftest en dårlig kombination.

Forskellige jordbærsorter

På trods af en kort sæson er nogle sorter tidlige sorter, mens andre er sene. På det danske marked domineres den tidlige sæson blandt andet af sorterne Honeoye og Elsante.

Honeoye er normalt det første bær på markedet. Bærrene er store og indbydende med en god smag af jordbær og velegnede såvel friske som til marmelade.

Elsanta er en anden velkendt sort. Også her er der tale om store, flotte bær, men indvendigt er bærrene næsten hvide. Smagen er mere mild, og Elsanta-bærrene skal spises friske, da de ikke egner sig til frysning.

Senere på sæsonen domineres markedet af andre sorter. Dania er en danskudviklet sort med forholdsvis store og lyse bær. Dania er syrlig i smagen og kan anvendes til alle formål.

Sensommeren præges også af sorter som Symphony, Pavana, Florence og Pandora.

Læs mere på andre sider

Sådan dyrker du jordbær, Havenyt.dk

MENU