Gå til hovedindholdet

Kokosfedt

Kokosfedt indeholder ligesom smør og margarine meget mættet fedt og fremmer åreforkalkningsprocessen og risikoen for blodpropper.

Ofte fremhæves kokosfedt som sundere mættet fedt i forhold til mælkefedtet, men kokosfedt er ikke sundt og hører til den type fedt, vi især skal spare på.

Kokosfedts fedtsyresammensætning

I kokosfedt er mere end 90 % af fedtsyrerne mættede. Kokosfedt indeholder store mængder af laurinsyre og myristinsyre, som begge er fedtsyrer, der hæver kolesterolet i blodet. Desuden indeholder kokosfedt nogle såkaldte mellemkædede fedtsyrer, som også har vist sig at have en kolesterolhævende virkning. Det betyder, at kokosfedt har nogenlunde samme virkning som smør på blodets kolesterol, hvilket ikke er gunstigt.

Brug planteolier til at stege i

Det er en udbredt opfattelse, at kokosfedt, på lige fod med fx smør, er godt at stege i, da det tåler opvarmning, uden at der dannes skadelige kemiske forbindelser, og at umættede planteolier ikke er gode at stege i, da de ikke tåler opvarmning, uden at der dannes skadelige kemiske forbindelser.

Det er rigtigt, at der dannes mange potentielt sundhedsskadelige stoffer ved opvarmning af vegetabilske olier, og jo flere polyumættede fedtsyrer, der er i olien, jo hurtigere sker nedbrydningen. Men ved almindelig køkkenmæssig tilberedning sker nedbrydningen imidlertid så forholdsvis langsomt, at det ikke har sundhedsmæssig betydning. Dette gælder stegning og i endnu højere grad bagning, hvor fedtet ligger beskyttet i dejen.

Man kan roligt bruge vegetabilske olier med højt indhold af polyumættede fedtsyrer, men man skal alligevel passe på, at olien ikke bliver for varm.

MENU