Gå til hovedindholdet

Spis mad med mindre salt

Vi spiser for meget salt, da vi dagligt får 8-10 gram salt igennem maden.

Du kan med fordel sænke dit forbrug med cirka 3 gram dagligt. Det svarer til 1/2 tsk.

Det meste salt får vi fra forarbejdede produkter som brød, kødprodukter, ost og færdigretter. Under 20 % af saltet tilsætter vi selv.

Når du spiser mindre salt, sænker du dit blodtryk, og det er med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Et højt saltforbrug er også en risikofaktor for visse typer af kræft.

Sådan gør du

Køb madvarer med mindre salt. Skær ned på brugen af salt i din madlavning og på din mad.

Smag på maden, før du salter. Både når du laver mad og ved bordet.

Vi har vænnet os til at spise meget salt, men vores smagsløg kan også vænne sig til mindre.

Fastfood og andre færdigretter indeholder ofte meget salt

Du kan nemt skære dit saltforbrug ned ved at lave maden selv og gå efter Nøglehulsmærket, når du køber ind.

Sunde tips

Skift salt ud med krydderurter

Skær gradvist ned på saltet og brug i stedet flere krydderier og krydderurter i maden.

Undgå salt på bordet

Sæt ikke saltbøssen på bordet. Så tænker du dig om en ekstra gang, før du salter maden.

MENU