Gå til hovedindholdet

Tarteletter med kylling og asparges

Opskrift til 4 personer

Tarteletter med kylling og asparges

Du skal bruge

Tarteletter

12 lune tarteletter – følg anvisningerne på pakken, når du varmer dem

Fyld til tarteletter

25 g smør
300 g kyllingefilet i mindre stykker (ca. 2 x 2 cm)
300 g skrællede hvide eller grønne asparges i stykker på ca. 2 cm
1½ dl hønsebouillon
1½ dl madlavningsfløde 8 %
½ tsk. groft salt
Friskkværnet peber

Smørbolle

10 g blødt smør
1 spsk. hvedemel

Sådan gør du

Fyld til tarteletter

Smelt smørret i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits kødet i ca. 2 minutter. Tilsæt asparges og steg dem med i yderligere ca. 2 minutter. Tilsæt bouillon, madlavningsfløde, ½ tsk. groft salt og peber. Rør smør og hvedemel sammen til en smørbolle. Bring sovsen i kog og tilsæt smørbollen. Kog retten i ca. 2 minutter.

Kom fyldet i de varme tarteletter og server med det samme.

Tips – vegetarisk version

Erstat kylling og asparges med champignon i mindre stykker, gulerødder i tern og ærter, i alt ca. 600 g.

Opdateret
MENU