Gå til hovedindholdet

Æggekage med kartofler og broccoli

Nøglehulsmærket opskrift til 4 personer

Æggekage med kartofler og broccoli

Du skal bruge

½ kg kogte kartofler
150 g, broccoli, renset vægt
40 g hvedemel
¾ dl letmælk
1 spsk. olie
6 stk. æg
150 g hytteost
5 g salt
peber

Tilbehør

250 g cherrytomater
½ stk. agurk
6 skiver fuldkornsrugbrød i alt ca. 300 g
30 g friskost naturel maks. 30+/17 % til smørelse på rugbrød

Sådan gør du

Tilberedning dagen før: Kog kartoflerne dagen før. Placer de kogte afkølede kartofler i en skål. Dæk skålen med plastfilm og lad den stå i køleskab til næste dag.

Skær kartoflerne i tern.

Skær broccolien i små buketter og stokken i små tern. Kog broccolien i letsaltet vand 4-5 minutter. Afdryp broccolien i en sigte.

Kom mel, salt og peber i en skål. Rør mælken og olie i lidt efter lidt.

Tilsæt æg og hytteost og pisk blandingen let sammen.

Vend forsigtigt kartofler og broccoli i.

Hæld blandingen i et smurt ovnfast fad og bag æggekagen midt i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter, tjek at centrumtemperaturen er på mindst 75 grader.

Til tilbehøret skæres cherrytomater i halve, mens agurk og rugbrød skæres i skiver. Friskosten er velegnet som smørelse til rugbrødet.

Opdateret 27.08.2012
MENU