Gå til hovedindholdet

Tag på Øko-date fredag d. 1. september!

Fredag d. 1 september er ”Økologisk fejringsdag” over hele landet med masser af gode øko-tilbud, når du spiser ude. Du kan fx få 25% på regningen eller en gratis kop kaffe.

Masser af gode tilbud

På den ”Økologiske Fejringsdag” - fredag d. 1. september - vil økologiske hoteller, restauranter og cafeer invitere danskerne på øko-date ved at tilbyde særligt gode øko-tilbud (fx 25 % på regningen). Ligeledes flages der op for økologien med særlige øko-fejrings tiltag hos ca. 400 af landet økologiske kantiner, børnehaver og andre madtilbud.

Flere hundrede spisesteder - fra Skagen til København - har allerede meldt sig under fanerne og er klar til at flage op for økologien med hashtagget #økofejring! 

Flere danskere skal kende Det Økologiske Spisemærke

Alle danskere kender det røde Ø-mærke, mens kun 58 % kender til det Økologiske Spisemærke. Derfor gennemføres en ny landsdækkende kampagne i uge 35-36, der skal få flere danskere til at få øjnene op for Det Økologiske Spisemærke.

”Kampagnen skal sikre, at endnu flere danskere kender til Det Økologiske Spisemærke og får øjnene op for de mange muligheder der er for at vælge økologisk, når de spiser ude”, forklarer projektleder Maria Dyrby Nielsen fra Fødevarestyrelsen.

Vi vil have økologi når vi spiser ude

Danskerne efterspørger i højere grad økologi når de spiser ude. Det kan mærkes på andelen af hoteller, restauranter og caféer der ansøger om Det Økologiske Spisemærke. 

I juni 2017 rundede det Økologiske Spisemærke et skarpt hjørne med 2.000 spisemærker på landsplan, hvilket giver anledning til, at der er noget ekstra at fejre på den økologiske fejringsdag.

”Med den økologiske fejringsdag ønsker vi, at give et skulderklap til alle de køkkener der knokler for at servere lækre økologiske måltider på landets spisesteder. De skal simpelthen frem i lyset og hyldes for deres store indsats”, siger Maria Dyrby Nielsen.

Læs mere på andre sider

Find alle de gode økologiske fejringstilbud her

Om det Økologiske Spisemærke

Del

Vis omverdenen, at du også vil have økologi når du spiser ude ved at dele kampagnen via dit sociale netværk her.

Kontakt

Pressevagten, tlf. 2284 4834, presse@fvst.dk

 


MENU