Gå til hovedindholdet

Passion og handlekraft på Højboskolen i Skanderborg

Skolemaden er ikke længere kun frisklavet og smagfuld – kantinen kan nu dokumentere at maden indeholder 30-60 % økologi.

”Det her er noget jeg vil. Det er en sag, jeg vil arbejde for”, fortalte kantineleder Jane Steen Ludvig, ved øko-fejringen for nylig. Jane har stået i spidsen for den økologiske omlægning i skolekantinen, og har bevidst arbejdet hen mod et Økologisk Spisemærke gennem de sidste 6 måneder.

Den 1. juni fik hun beviset på, at være nået i mål.  Kantinelederen fik overrakt Det Økologiske Spisemærke under klapsalver og jubel fra skolens 500 elever, lærer og ledere! 

Maden skal ramme kundernes ønsker

Kantineleder Jane Steen Ludvig fremhæver, at det er vigtigt, at være i tråd med elevernes ønsker. ”Laver vi ændringer uden at lytte til eleverne, bliver maden ikke solgt – og så er det svært at drive en forretning”. 

Da hun blev ansat i jobbet, startede hun derfor med at lave en spørgeskemaundersøgelse, hvor hun spurgte til elever og forældres ønsker og forventer til skolekantine. 

Ikke alt er dog til debat. Kantinen har valgt at brød primært skal bages på fuldkornsmel – og at der er et bredt udvalg af frugt og grønt. Det er lykkes kantinelederen at skabe en skolekantine, der er populær på tværs af klassetrin samt blandt skolens ansatte. 

Ledelsen bakker op

Skoleleder Peder Pedersen er stolt over kantinens engagement og resultater: ”Det er dejligt, at vi som skole er med til at gøre noget godt for hinanden”.  Skolen har for få år siden prioriteret at få opgraderet den tidligere skolebod -til en større skolekantine, med bl.a. mere arbejdsplads og mere køkkenudstyr. 

Denne prioritering har gjort det nemmere at tilbyde frisklavet – og nu også bronzemærket -økologisk mad.
 
Besøg skolens hjemmeside her og find inspiration til skolemaden. 


MENU