Gå til hovedindholdet

Måltidsmærket virker

Ny e-artikel fra DTU Fødevareinstituttet viser, at kantiner der laver mad efter Måltidsmærkets principper, generelt serverer sundere mad og at den mad, der ender på tallerkenerne indeholder mere grønt og færre kalorier.

Publiceret 31. august 2017

Fald i energitæthed

DTU Fødevareinstituttet har på ni arbejdspladser og ungdomsuddannelser, undersøgt, hvordan implementering af Fødevarestyrelsens Måltidsmærke har påvirket madens ernæringsmæssige kvalitet. De konkluderer, at i jo højere grad kantinerne efterlever mærkets principper, jo lavere bliver madens energitæthed på gæsternes tallerkener.  

Små ændringer, stor forskel

De fleste af kantinerne, der deltog i DTU testen er godt på vej til at opfylde Måltidsmærkets principper. Ni kantiner serverer således f.eks. fisk til frokost mindst én gang om ugen og seks ud af ni kantiner, bruger helt eller delvist mindst en tredjedel frugt og/eller grønt i frokostretterne. 

Undersøgelsen konkluderer, at de fleste af kantinerne kan leve op til Måltidsmærkets principper med enkelte justeringer i deres sædvanlige praksis. Samtidig viser undersøgelsen, at ved at opfylde principperne kan kantinerne hjælpe kunderne med at spise efter kostrådende og sikre en sundere sammensætning i måltiderne. Idet der ses en sammenhæng mellem efterlevelse af principperne og en lavere fedt E%, mere grønt og en lavere energitæthed. 

Læs mere

I DTU Fødevareinstituttets undersøgelse indgår ni kantiner som har afprøvet Måltidsmærket. Resultaterne er nærmere beskrevet i nedenstående artikel

Læs hele artiklen her 

 

 


MENU