Gå til hovedindholdet

Forårsfisk – fisk i sæson

Fiskebranchen opfordrer i en kampagne forbrugerne til at spise sæsonens vildtfangede fisk. Der er også inspiration at hente i opskrifter på lækre retter med forårsfisk.

Sæsonens vildtfangede fisk er lige nu  bl.a. rødspætte, ising, kulmule, mørksej, sild, hornfisk, jomfruhummer og blåmusling, som fiskere tidligt om morgenen lander på fiskeauktionerne. 

10 lækre retter med forårsfisk

Byd foråret velkommen med friske grønne asparges, spæde salatblade, nye radiser, forårsløg og spidskål. Og prøv lækre forårsretter med ising, kulmule, blåmuslinger, rødspætte, mm.

Rødspætten melder sin ankomst i marts, og har også to lækre fladfiske-fættere, isingen og skærisingen. 

Torsken smager godt frem til april, og herefter bør du kigge efter alternativerne; lyssej, mørksej, kuller og kulmule.

Dejlige blåmuslinger er i sæson stort set hele året, og er både billige og nemme at tilberede.

Find alle opskrifterne på Fiskebranchens hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig et nyhedsbrev og få to lækre opskrifter i din indbakke hver uge.

Mød den danske fisker

På Fiskebranchens hjemmeside kan du møde den danske fisker. Hvem er han egentlig? Hvor arbejder han, og hvad fanger han? Bliv klogere på, hvordan de er med til at bringe din friske fisk fra hav til bord.

Læs mere:

Fiskebranchens kampagne: Fisk to gange om ugen  

Opskrifter på forårsfisk

Hvem lander den danske fisk?

Kontakt

Lone Marie Eriksen, Fiskebranchen, tlf.: 4826 3033


MENU