Gå til hovedindholdet

Fokus på slankekure

Januar er ofte måneden der står i slankekurenes tegn. Derfor sætter Alt om Kost fokus på myter, der florerer om, hvordan man bedst taber julesulet.

Er det farligt at gå på slankekur?

De seneste forskningsrapporter om slankekure anbefaler, at man spiser sundt og motionerer frem for at gå højt op i vægttabet. Men vil man have et hurtigt vægttab, og har fundet en inspirerende kur, så sker der ikke noget ved at prøve den. En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet viser, at det ikke skader at være på en kortvarig kur, hvor man fx skal spise mere mættet fedt (fx smør og ost) end de officielle kostråd anbefaler. Men der findes endnu ingen forskning, der viser, hvad det kan betyde for sundheden på langt sigt. 

Er der én kur der virker bedre end andre?

Det er ikke muligt at fremhæve en kur, som er mere effektiv end andre. Det viser en undersøgelse af udvalgte populære slankekure/kostplaner, som DTU Fødevareinstituttet har lavet for Fødevarestyrelsen. 

Resultatet af DTU's undersøgelse tyder på, at en kur fattig på kulhydrater på kort sigt (ca. 6-12 måneder) vil føre til et større vægttab sammenlignet med andre typer kure. Følger du en kulhydratfattig kostplan igennem længere tid, ser forskellen ud til at være beskeden eller ikke eksisterende, men det er der begrænset dokumentation for. 

Den videnskabelige dokumentation for effekten af at følge forskellige kure og kostplaner længere end to år på vægttab, vægtvedligeholdelse og sundhedsrisiko er begrænset. Der er derfor ikke videnskabeligt belæg for at fremhæve én kur frem for en anden som mere effektiv for vægttab og vægtvedligeholdelse på længere sigt. 

En svaghed ved studier, der undersøger en eller flere kure, er, at mange deltagere falder fra. Det vil sige, at de som gennemfører studiet formentlig er dem, som blandt forsøgspersonerne har opnået det største vægttab, og derfor kan det se ud som om, kurene virker bedre, end de i virkeligheden gør. 

Generelt tyder DTU's gennemgang af litteratur på, at det er vigtigere at vælge en kur efter temperament, altså om det er en levevis, du mener at kunne overholde, frem for at vælge en kur med en bestemt sammensætning. 

Mange kure lover et dramatisk vægttab. Er det sundt at tabe 10 kilo på ti dage?

Det er muligt at tabe mange kilo på få dage ved at faste eller kun spise meget lidt. Vægttabet består hovedsagligt af vand og tab af muskelmasse. 

Når du igen begynder at spise normalt, tager du som regel alle de tabte kilo på igen. Et sundt vægttab er ½-1 kilo om ugen, som opnås ved at spise efter de officielle kostråd og dyrke mere motion. Bliver du ved med at leve på den måde, er der stor chance for, at kiloene ikke kommer igen. 

Er det rigtigt, at vand skyller fedtet væk, når man er på slankekur?

Nej. Det virker ikke at drikke meget vand for at øge fedtforbrændingen. Vand løsner ikke fedtet, og gør det heller ikke lettere at forbrænde fedt. 

Men det er en god ide at drikke vand frem for sukkersødede drikke som saft og sodavand. Vand slukker tørsten, og indeholder ikke kalorier. De sukkersødede drikke indeholder mange kalorier, men mætter ikke. 

Slukker du tørsten i sukkersødede drikke, er der risiko for, at du får for mange kalorier, og på den måde kan du tage på i vægt. 

Når du faster, forbrænder kroppen så kun fedt?

Nej. I kroppen foregår nedbrydning af fedt og kulhydrat parallelt. Hvis du ikke spiser noget, bliver kroppens kulhydratlagre tomme relativt hurtigt. 

Kroppen forbrænder fedt, men begynder også at forbrænde protein -altså dine muskler. Du nedbryder muskler sammen med fedt, hvilket i længden sænker energiomsætningen og gør, at du lettere tager de tabte kilo på igen, når du holder op med at faste. 

Hvorfor skal man på nogen slankekure spise meget fedt for at tabe sig?

Det kan virke underligt, at kure, der anbefaler at spise fedtholdige produkter herunder også mættet fedt, ser ud til at få folk til at tabe sig. 

Forklaringen kan være, at det protein, der følger med øget indtag af fedt, også synes at give en større mæthed, og derfor spiser du ikke så meget energi, som du plejer, selvom den mad du spiser, er mere energitæt end anbefalet. Eller måske spiser du bare så anderledes, og tænker så meget over, hvad du spiser, at du spiser mindre, end du plejer. 

Den videnskabeligt set ukendte langtidseffekt for blodkredsløbet ved at være på en kur, hvor du spiser mere fedt og protein end anbefalet, er dog bekymrende. For som den videnskabelige dokumentation ser ud nu, er der grund til at forvente, at en kost, der indeholder mere fedt og især mere mættet fedt end de officielle anbefalinger, vil give en større risiko for udvikling af hjertekarsygdomme på længere sigt.

Kontakt

Trine Enevold Grønlund, Ernæringsfaglig medarbejder Fødevarestyrelsen, Tlf.: 7227 6900


MENU