Gå til hovedindholdet

Oftest stillede spørgsmål

Kan enkelte retter mærkes med Måltidsmærket?

Nej. Det er ikke muligt at mærke enkelte retter med Måltidsmærket, da mærkningen har til formål at løfte hele madudbuddet i en sundere retning. I må derfor ikke skilte med Måltidsmærket på den enkelte ret. Ligeledes kan opskrifter ikke mærkes med Måltidsmærket.

Når den enkelte ret eller opskrift ikke kan mærkes med Måltidsmærket, skyldes det, at der i ordningen er plads at variere sammensætningen af retterne. Denne mulighed for variation betyder, at hovedparten af de enkelte retter/opskrifter skal være baseret på brug af råvarer som fisk, magert kød, fuldkorn og plantefedtstoffer (dvs. basisråvarer), mens en mindre andel af retterne/opskrifterne kan indeholde fx federe kød, federe mejeriprodukter (som fx fløde) og smør (dvs. supplerende råvarer). Spisestedets udbud skal derfor vurderes ud fra et helhedssyn, og ikke være baseret på sammensætningen af den enkelte ret.

Du kan finde inspiration til en række opskrifter til skoler og fritidsordninger, som bygger på principperne for Måltidsmærket. Vær dog opmærksom på, at hvor ofte de kan benyttes, afhænger af den øvrige menuplan for ugen.

Find opskrifterne her >

Kan vi afvige fra principperne bag Måltidsmærket ved fx fastelavn, jul o. lign.

Ja. Med Måltidsmærket er der plads til det hele – bare ikke hele tiden. Når I markedsfører jer med Måltidsmærket, kan I ved særlige lejligheder, fx temadage, højtider, festlige begivenheder o.l. afvige fra principperne, og gøre noget helt andet. I kan på disse dage altså selv vælge, hvordan I sammensætter maden.  For at udbuddet af mindre sunde madtilbud begrænses, kan I afvige fra principperne op til 10 dage årligt. I vælger naturligvis selv, hvor hvornår på året I placerer dagene.

Der er ikke udarbejdet en tjekliste til at holde styr på de 10 dage. Men den enkelte kantine/madordning kan fx skrive dagene ind i en årskalender/menuplan eller lignende.

Hvordan arbejder vi aktivt med at mindske madens indhold af sukker og salt?

I kan finde tips og tricks til at begrænse madens indhold af salt og sukker i Måltidsmærkets opslagsværk side 33-36.

Hvordan bliver det kontrolleret, at vi lever op til Måltidsmærkets principper?

Der foretages ingen certificerings- eller kontrolbesøg i forbindelse med Måltidsmærket.

Kontrollen i Fødevarestyrelsen kan dog sanktionere for vildledning ved uberettiget brug af mærket i forbindelse med Fødevarestyrelsens vildledningskontrol og ved eventuelle forbrugerklager. I kan frivilligt vælge at anvende Fødevarestyrelsens tjeklister som hjælpeværktøj i det daglige for at sikre, at I følger principperne.

Fødevarestyrelsen vil løbende fortage en række udvalgte sparringsbesøg for at sikre en kontinuerlig udvikling af mærket samt, at sikre der arbejdes med principperne bag.  

Skal vi have en mad- og måltidspolitik for at arbejde med Måltidsmærket?

Nej. Det er ikke et krav, at I har udarbejdet en mad- og måltidspolitik. Det kan dog være en god idé at udarbejde en mad- og måltidspolitik, hvis I ikke i forvejen har en.

En mad- og måltidspolitik, samt evt. tilhørende handleplaner, kan bidrage til at jeres skole/arbejdsplads arbejder sammen på tværs af ledelse, køkken og andre faggrupper/ansatte og til, at jeres fælles visioner for mad og måltider bliver omsat og virker i jeres hverdag. I kan med fordel skrive Måltidsmærket ind i jeres mad- og måltidspolitik.

Få mere inspiration her: 

Kan vi anvende Måltidsmærket, hvis vi tilbyder aftensmad?

Ja. Hvis I er en arbejdsplads, der tilbyder måltider i forbindelse med aftenarbejde, kan I naturligvis også anvende Måltidsmærket. Der er dog ikke udviklet særlige principper, for den mad, der tilbydes ved aftenarbejde.

I kan derfor lade jer inspirere af principperne for de øvrige madtilbud, når I sammensætter maden. Har I tilbud om et større måltid om aftenen (fx varm ret), kan I anvende principperne for ’frokostretter’. . Hvis I tilbyder brød og pålæg til aftensmad (herunder vogne og/eller fade med ta’selv) kan I anvende principper for pålægsbuffet og brødbuffet.. Følg i øvrigt principperne for drikkevarer og søde sager.

Kan vi anvende Måltidsmærket, hvis vi tilbyder mad i løbet af en nattevagt?

Ja. Hvis I er en arbejdsplads, der tilbyder måltider i forbindelse med natarbejde, kan I  også anvende Måltidsmærket. Der er dog ikke udviklet særlige principper, for den mad, der tilbydes ved natarbejde. Kontakt derfor Fødevarestyrelsen på maaltidsmaerket@fvst.dk for en aftale om at være med i ordningen på forsøgsbasis, med henblik på, at vi i Fødevarestyrelsen kan få feedback og høste gode erfaringer med natmad, til brug for et evt. videre udviklingsarbejde med principper for natmad.

Da der ikke eksisterer principper for natmad, kan I indtil videre lade jer inspirere af principperne for de øvrige madtilbud, når I sammensætter natmaden. Brug fx principper for ’løssalg og småretter’, til de mindre måltider om natten. Hvis I tilbyder brød og pålæg om natten (herunder vogne og/eller fade med ta’selv) kan I anvende principper for pålægsbuffet og brødbuffet. Har I tilbud om et større måltid om natten (fx varm ret) kan I anvende principperne for ’frokostretter’. Følg i øvrigt principperne for drikkevarer og søde sager.

 

 

Kan efterskoler, kostskoler, højskoler og kaserner med fuld kostforplejning anvende Måltidsmærket?

Måltidsmærket er i udgangspunktet ikke målrettet efterskoler, kostskoler o.l. med fuld kostforplejning.

Hvis det viser sig, at behovet og efterspørgslen på en guide til efterskoler, kostskoler o.l. er stor, vil Fødevarestyrelsen se på at udvikle en løsning, som er målrettet og dermed tilpasset virkeligheden og praksis på disse steder. Indtil videre kan efterskoler, kostskoler o.l. med fuld kostforplejning kontakte Fødevarestyrelsen på maaltidsmaerket@fvst.dk for at komme med i en forsøgsordning. Efterskoler mv. der evt. tilmelder sig ordningen på Måltidsmærket.dk, vil blive kontaktet og gjort opmærksom på at de tilknyttes ordningen på forsøgsbasis, med henblik på at Fødevarestyrelsen kan høste input og erfaringer til brug for et eventuelt senere udviklingsarbejde.

Efterskoler, kostskoler o.l. opfordres i den forbindelse til at anvende både guiden til skoler og guiden til ungdomsuddannelser og arbejdspladser i deres arbejde med maden og måltiderne.  

Her er et forslag til hvilke principper i de to guides I som efterskole, kostskole o.l. kan arbejde med – men find gerne selv inspiration til hvilke principper I kan bruge til de forskellige måltider:

  • Morgenmad: brug principperne for morgenmad (i begge guides)
  • Mellemmåltid: brug principperne for større mellemmåltider eller småretter – brug 1/2 grønt i stedet for 1/3 (skoleguiden)
  • Frokost: brug principperne for fx frokostretter, sandwich, pålægsbuffet, brødbuffet (guiden til arbejdspladskantiner og ungdomsuddannelser)
  • Større mellemmåltid om eftermiddagen: brug principperne for et større mellemmåltid - brug 1/2 grønt i stedet for 1/3 (skoleguiden)
  • Lille mellemmåltid sen eftermiddag: brug principperne for et større mellemmåltid (brug 1/2 grønt i stedet for 1/3) eller en småret (skoleguiden)
  • Aftensmad: brug principperne for fx frokostretter, sandwich, pålægsbuffet, brødbuffet (guiden til arbejdspladskantiner og ungdomsuddannelser)
  • Evt lille mellemmåltid om aftenen: brug principperne for et større mellemmåltid (brug 1/2 grønt i stedet for 1/3) eller en småret (skoleguiden) 

Kan døgninstitutioner/bosteder/behandlingshjem o.l. med fuld kostforplejning anvende Måltidsmærket?

Nej. Døgninstitutioner, der fungerer som bosteder/hjem/behandlingshjem for beboerne, fx opholdssteder, børnehjem, plejehjem, behandlingshjem mv. kan ikke benytte Måltidsmærket. Der henvises i den sammenhæng til Anbefalinger for den danske institutionskost, der kan rekvireres hos Sundhedsstyrelsen på sst.dk.

Kan hoteller, restauranter og cafeer anvende Måltidsmærket?

Nej. Måltidsmærket er på nuværende tidspunkt ikke målrettet hoteller, restauranter og cafeer. 

Gælder Måltidsmærkets principper også for mødeforplejning?

Nej. Mødeforplejning er ikke omfattet af Måltidsmærket og derfor er der ikke udviklet principper for hvordan I sammensætter madtilbud o.l. som serveres til møder.

Fødevarestyrelsen opfordrer dog til, at der også i forhold til mødeforplejning tænkes i sundere valg. Mødeserveringen kan fx tage udgangspunkt i principperne for småretter og løssalg. Det vil sikre, at der altid serveres mindst to slags grønsager og/eller frisk frugt, og at øvrige madtilbud er baseret på basisråvarer som fuldkornsbrød, magert pålæg o.l.

Kan jeg anvende Nøglehulsberegneren?

Nøglehulsberegneren lukker pr 31.12.17. Dette sker som følge af lukningen af Nøglehullet på spisesteder, da Nøglehulsberegneren blev udviklet som et redskab til de spisesteder, der arbejdede med Nøglehullet.

Ny Næringsdeklarationsberegner

DTU Fødevareinstituttet har lavet en Næringsdeklarationsberegner, som fungerer ligesom (og ligner) Nøglehulsberegneren. Den fortæller ikke om retten lever op til Nøglehullet, ligesom man ikke kan trække gemte opskrifter lavet i Nøglehulsberegneren ind i Næringsdeklarationsberegneren.

Næringsdeklarationsberegneren giver info om:

  • Fedt (g)
    -       herunder mættet fedt (g)
  • Kulhydrat (g)
    -       heraf sukkerarter (g)
  • Protein (g)
  • Salt (g)

Den er gratis og er tilgængelig her (man skal blot klikke på ”registrer dig” og indtaste oplysninger og så får man adgang til beregneren): http://deklaration.fooddata.dk/

MENU