Gå til hovedindholdet

Børn og overvægt

I Danmark er hvert femte barn overvægtigt, og 70 % af dem forbliver overvægtige som voksne.

Overvægt er i dag blevet så udbredt, at vi kan have svært ved at se, hvis overvægt rammer vores egne børn. Men som forældre er det vigtigt at være opmærksom – allerede fra barnet er i børnehavealderen.

Overvægt kan få alvorlige konsekvenser både i barndommen i form af mobning og psykiske problemer, men også senere i livet hvor overvægt kan resultere i fx forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og ledskader.

At vokse sig til en normal vægt

Mange børn, der er runde eller lidt overvægtige, vokser fra deres overvægt, hvis familien har fokus på en sund livsstil. 

Hvordan dit barns vægttab skal gribes an, bør en læge eller klinisk diætist vurdere. Det er derfor en god idé at have en professionel med på råd.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside 'En lettere barndom', finder du information om børn, familier og overvægt. Her finder du også en BMI-beregner til børn, du kan bruge som rettesnor, når du vil undersøge, om dit barn vejer for meget, for lidt eller lige tilpas.

På hjemmesiden kan du også finde oplysninger om overvægt, f.eks. hvad der kan forårsage overvægt, hvilke problemer det kan medføre, og hvad du kan gøre, hvis dit barn er overvægtigt. Der er også gode råd vedr. sund mad og bevægelse i hverdagen. Find linket nederst på siden her. 

Har I brug for hjælp?

  • Din praktiserende læge.
  • Diætist/klinisk diætist.
  • Dit lokale sundhedscenter.
  • Støtte via netværk som fx Adipositasforeningen.
  • Sundhedsplejersken, hvis du har børn.
  • Evt. psykolog.
MENU