Gå til hovedindholdet

Spar på rosinerne til småbørn

Børn må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder, da de kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A, som stammer fra skimmelsvampe og er kræftfremkaldende.

Hvis et barn på 10 kg spiser 20 gram rosiner om dagen med et typisk indhold af ochratoksin A på 2,5 mg pr. kg, vil knap 1/3 af det tolerable daglige indtag af ochratoksin A blive fyldt op udelukkende fra rosinerne og ikke give så meget plads til indtag af ochratoksin A fra kornprodukter.

Børn bør derfor kun spise rosiner i mindre portioner og ikke hver dag. Små børn under 3 år bør ikke spise mere end ca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan spise flere rosiner.

Det totale indtag der afgørende

Da der er tale om langtidseffekter, betyder det ikke noget, hvis børnene spiser mange rosiner én dag og ingen de næste. Det er det totale indtag over en længere periode, som skal begrænses.

Der er ingen forskel på økologisk og konventionelt dyrkede rosiner.

Andre tørrede frugter

Der er ikke de samme problemer med anden tørret frugt. Tørret frugt, herunder tørret frugtpålæg, er et alternativ til slik og andre søde sager, men bør ligesom andre søde sager begrænses, fordi det har et højt energiindhold. Tørret frugt kan ikke erstatte den friske frugt i små børns mad.

Pjecer og rapporter

Mad til spædbørn og småbørn – fra skemad til familiemad, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen

Bestil bogen 'Mad til spædbørn og småbørn – fra skemad til familiemad', Sundhedsoplysning.dk

MENU