Gå til hovedindholdet

Indholdet i politikken

Mad- og måltidsvaner grundlægges i barndommen, hvorfor rammerne og en tidlig indsats har stor betydning. Børn og unge tilbringer en stor del af deres vågne tid i kommunale pasningstilbud eller i skole og spiser flere af dagens måltider her.  

Gennem deres oplevelser med mad og måltider oparbejder børn og unge kompetencer, så de på sigt lærer at tilgå mad på en kritisk, reflekteret og bevidst måde. En politik for børns mad og måltider kan bruges til at definere de væsentligste problemer på området, og undersøge årsager til problemerne samt beskrive de konkrete mål for mad og måltider.

Anbefalinger og krav

Et fokuspunkt i en kommunal indsats for sund mad er fx at opstille anbefalinger og eventuelle krav til den ernæringsmæssige kvalitet af den mad, der spises i kommunale institutioner. I kan også overveje hvilke anbefalinger, kommunen vil gøre gældende for måltiderne. 

Nedenfor kan der findes inspiration til aktuelle mål for henholdsvis mad og måltider. Det er vigtigt at have sig for øje, at jo mere konkrete mål, der formuleres for de forskellige indsatser, desto nemmere er det at lave en handleplan og føre politikken ud i livet.

 

Mad

Måltidsmærket

Det skal være nemt at vælge, tilberede og servere sund mad til børn og voksne, når de er væk fra hjemmet. Derfor har Fødevarestyrelsen udarbejdet principper, der sikrer, at sund mad også er nem mad. Principperne er baseret på de officielle kostråd og fremgår af guides tilpasset netop den målgruppe, der skal laves mad til. Guiden er et værktøj til, hvordan madprofessionelle nemt kan lave sund og lækker mad – hver dag.

Der findes på nuværende tidspunkt en guide til sundere mad i skolen, og fra april 2017 er der en guide klar til kantiner på ungdomsuddannelser og arbejdspladser. Guiden til sundere mad i daginstitutioner er også under udarbejdelse og forventes færdig i 2018.

Find Fødevarestyrelsens guide til sundere mad i skolen her

Kommunale spisesteder kan markedsføre sig med Måltidsmærket, når de:

  • følger de principper, der gælder for deres madtilbud 
  • arbejder med at begrænse madens indhold af salt

Få Måltidsmærket

Hvis jeres kommunale spisesteder får maden leveret fra en ekstern leverandør, kan I stille krav til leverandøren om, at maden lever op til principperne bag Måltidsmærket.

Med Måltidsmærket kan I som kommune sikre, at jeres kommunale spisesteder tilbyder sunde måltider. I kan læse mere om, hvordan I som kommune kan markedsføre jer med Måltidsmærket her
Ved at bruge Fødevarestyrelsens guides i den kommunale mad- og måltidspolitik, sikrer I, at retningslinjerne og forslagene tager udgangspunkt i den gældende viden og evidens på området. 

Når der opstilles mål for maden i de kommunale institutioner, kan disse mål med fordel indbefatte morgenmad, frokost, mellemmåltider og eventuel aftensmad. 

Det kan være relevant at lave en kortlægning over antallet og typer af måltider i de kommunale institutioner herunder dagpleje, vuggestue, daginstitution, skole, fritidsordning og idrætshal.

Forslag til andre emner der kan tages stilling til i politikken:

  • Skal der stilles krav til kvaliteten af maden? Fx Sæsonbestemte råvarer, økologi, lokale råvarer, brugen af halv-hel fabrikata. 
  • Skal der tages stilling til udbudsformer? Fx leveringsmad, mad lavet fra bunden, mad leveret fra centralkøkken.

Måltider

En politik, der omhandler retningslinjer og anbefalinger for børns mad, kan med fordel inddrage måltidets betydning. Måltidet er en vigtig begivenhed for etablering og vedligeholdelse af fællesskabet. Endvidere rummer det mulighed for både omsorg, nærvær og læring. 

Sammen med Måltidsmærket har Fødevarestyrelsen udviklet fem råd til at skabe gode rammer om måltidet på skoler og i fritidsordninger. Se dem her.

Der kan sættes mål i politikken for måltidskulturen, som fx de fysiske og sociale rammer og den pædagogiske tilgang til måltidet. Det kan overvejes, hvordan rummet, inventaret, indretningen, lyden og lyset i de kommunale institutioner påvirker børnenes oplevelse af måltiderne. 

Det kan overvejes, hvorledes de regler, rutiner og traditioner, der er bygget op omkring måltidet, påvirker stemningen, spontaniteten og sansningen af måltidet. 

Når der opstilles mål for den pædagogiske tilgang til måltidet, kan det overvejes, hvorledes de voksnes pædagogiske tilgang til måltidet påvirker børnenes læring og udvikling af handlekompetencer samt deres glæde og mod på at smage ny mad. 

MENU