Gå til hovedindholdet

Undgå søde sager

Tilsat sukker er kun tom energi. Det vil sige, at sukker ikke indeholder vitaminer og mineraler, men blot optager pladsen for den sunde mad og drikke, som børn har brug for til at vokse og udvikle sig. Sukker øger risikoen for huller i tænderne, hvis de ikke er børstet helt rene.

I små børns kost er der stort set ikke plads til sukker og sukkerholdige produkter som fx slik, kager, is, kiks, søde drikke herunder sodavand og saft. Der er heller ikke plads til sukkerristede morgenmadsprodukter, marmelade og frugtyoghurt.

Hvor lidt sukker?

Fødevarestyrelsen anbefaler, at små børn ikke får sukkerholdige produkter i dagplejen. Den smule sukker, der er plads til i en sund dagskost, bør reserveres til familien. Brug kun sukker som krydderi ved madlavning og bagning, og erstat ikke sukker med brug af kunstige sødestoffer.

Husk at børn under 1 år ikke må få honning på grund af risikoen for spædbørnsbotulisme.

MENU