Gå til hovedindholdet

Retningslinjer for indholdet i madpakkerne

Det kan være en hjælp at tage udgangspunkt i de officielle kostråd og ”madpakkehånden”, hvis I i daginstitutionen udarbejder retningslinjer eller vejledninger for maden i børnenes madpakker. Madpakkehånden kan bruges som en simpel huskemodel for indholdet i madpakken. Hånden har fem fingre, som hver står for en madvaregruppe. Ved at huske hånden og inddrage alle fem madvaregrupper sikres en sund og varieret madpakke, der efterlever de officielle kostråd.

Madpakkehåndens 5 madvaregrupper

  • Brød – helst rugbrød eller fuldkornsbrød
  • Grønt – snackgrønt, salat eller pålæg
  • Pålæg – kylling, kød, ost eller æg
  • Fisk – mindst en slags fisk
  • Frugt – det friske og søde

I publikationen ”Gi´ madpakken en hånd” kan I finde tips og få inspiration til mange forskellige måder at inddrage de fem madvaregrupper i madpakken.

Der er ikke officielle anbefalinger for, hvor store eller små børns madpakker skal være. Børns appetit kan svinge rigtig meget. Nogle dage spiser de meget og andre dage næsten ingenting. Et overordnet råd er derfor, at lade madpakken passe til den gode appetit. Der må hellere komme noget retur, end der må være for lidt. Det kan også være en god idé at have en madpakke, der kan deles op og spises på flere tidspunkter af dagen.

Madpakker skal være en god oplevelse

For mindre børn er det vigtigt, at madpakken er nem at spise. Den må gerne se lækker ud og indeholde en lille overraskelse. Det kan være en rest fra aftensmaden, fx et stykke pizza, et kyllingelår, lidt udskåret eller tørret frugt eller måske en farverig serviet. 

Læs mere her

De officielle kostråd

Download

Frokosthånden

MENU