Gå til hovedindholdet

Madplaner

God planlægning sikrer, at der er styr på måltidernes gode smag, variation, ernæringsmæssige kvalitet, økonomi og inddragelse af børnene.

Madplaner er et nyttigt værktøj for dig, som arbejder professionelt med børns mad. En langsigtet og detaljeret planlægning er en vigtig del af det at kunne lave sund og smagsfuld mad til børn.

God planlægning sikrer dig overblik og gør hverdagen overskuelig, da det er med til at bringe orden i tilrettelæggelsen af madlavningen og det øvrige praktiske køkkenarbejde.

Overvej følgende når du planlægger

  • Indgår grove grønsager i alle frokostmåltider?
  • Indgår fuldkornsprodukter i mere end halvdelen af alle måltider?
  • Er der variation mellem fede og magre fisketyper?
  • Er der variation mellem de forskellige kød- og pålægstyper?

Lav en madplan

Planlægningen munder ud i en madplan, der fyldestgørende beskriver, hvad måltiderne består af. Hæng madplanen centrale steder i institutionen, så både det pædagogiske personale og forældrene kan orientere sig om dagens måltider. En anden mulighed kan være at hænge billeder op af dagens frokostmåltid.

Hygiejne

Husk at tænke fødevarehygiejne ind i planlægningen. Der stilles krav til varmholdelse og nedkøling, til adskillelse af rene og urene processer, rengøring m.m. i køkkenet med henblik på god hygiejne og egenkontrol.

Læs mere om hygiejne i kolonnen i venstre side eller se nedenstående link om hygiejne.

MENU