Gå til hovedindholdet

Rabarber

Der er forskellige rabarbersorter. De tynde stilke af jordbær- og vinrabarber smager bedre og har mere farve end de tykke, grønne stilke fra andre rabarbersorter. Men de er alle gode, hvis de er friske og ikke for store.

Når man høster rabarber, er det vigtigt at passe på ikke at trække hjerteskuddet med. Det undgår man ved et trække en stilk ad gangen med et roligt og sejt træk. Få hele stilken med, da det er den nederste ende af rabarberstilken, der smager bedst. Den er mere fast end resten af stilken.

Hvis man ikke har rabarber i sin have, men skal ud og købe dem, så køb kun de spændstige og stive rabarber. De må helst ikke kunne bøjes.

Oxalsyre i rabarber

Rabarber er bedst tidligt i sæsonen og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Oxalsyre kan bevirke en ubehagelig reaktion på tænderne, som nogle mennesker ikke bryder sig om. Men, hvis man nøjes med at spise rabarber, fra det tidspunkt de kommer frem og indtil midsommer, skulle det ikke være noget problem.

Rabarberens historie

Rabarberplanten stammer fra arter, der vokser i Asien, blandt andet i Mongoliet. Rabarber har været dyrket i Kina så langt tilbage som for 5000 år siden, men de typer, vi kender i dag, blev først fremavlet i 1800–1900-tallet.

Rabarber kom til Danmark omkring 1835, men først i slutningen af 1800-tallet begyndte man at bruge den i desserter og kager. Rabarber var tidligere en meget vigtig afgrøde i køkkenhaven, da man netop i det tidlige forår manglede frisk grønt.

Rabarber i madlavningen

Rabarber er ikke en frugt i botanisk forstand, men en grønsag. Rabarber bruges dog som regel som en frugt i madlavningen, fx til tærter, kage og kompot. Men faktisk kan rabarberkompot være et lækkert tilbehør til kylling, kalvesteg, lam eller stegt fisk, såsom sild, hornfisk eller laks. I stedet for vanilje kan man prøve at krydre kompotten med chili, ingefær eller stjerneanis.

MENU