Gå til hovedindholdet

Tilberedning af fisk

Tilberedningstiden for fisk er kort. Hvis temperaturen er for høj, eller hvis du steger eller koger fisken for længe, bliver kødet tørt. Fiskekød er færdigt, når det er fast i konsistensen

Laksefilet, sej- og torskefiletstykker stegt i ovn

  • Læg fisken på bagepapir.
  • Krydr med salt og peber.
  • Stil fisken i en forvarmet ovn ca. 10-15 minutter ved 225 grader på anden øverste ovnribbe.

Fiskefrikadeller stegt på panden

  • Form farsen til frikadeller. Varm fedtstoffet olie eller olie og smør op til det er varmt og til smørret har bruset af. Brun fiskefrikadeller kort på begge sider og steg dem færdige ved svag varme ca. 10 minutter i alt.
  • Tjek at fiskefrikadellerne er gennemstegte.

Torsk kogt i gryde

  • Læg torsken i en gryde og hæld vandet over så det dækker.
  • Kom eddike, laurbærblad, peberkorn og salt i.
  • Kog torsken op og lad den småkoge 4-5 minutter, hvis det er filet, og ca. 10 minutter, hvis det er med ben og skind.
  • Hvis det er hel fisk, skal den trække i kogevandet yderligt 10 minutter.
  • Tag fisken op. Pil skind og ben fra. Læg fisken på et fad.

Sildefileter stegt på panden

  • Klip finnerne af sildefileterne.
  • Vend dem i rugmel med salt og peber.
  • Steg dem i varm olie på en sliplet pande til de er gyldne og gennemstegte.

Rødspættefileter stegt på panden

  • Skyl og tør fiskene med køkkenrulle.
  • Vend rødspætterne i sammenpisket i æg og derefter i rasp krydret med salt og peber.
  • Varm olie eller smør og olie op på en slip let pande til det er varmt og smørret er bruset af. Steg rødspætterne til de er gennemstegte, ca. 5 minutter på hver side.
  • Ved servering pyntes rødspætterne med citronskiver.
MENU