Gå til hovedindholdet

Tilberedning af bælgfrugter

Bælgfrugter er linser, kikærter og forskellige slags bønner som fx hvide, brune, sorte, røde m.m. En del tørrede bælgfrugter skal ligge i blød før tilberedningen. Linser skal ikke ligge i blød, hvorimod bønner og kikærter skal sættes i blød 10-12 timer, da de indeholder giftstoffet lektin, der skal udvandes. Hvis du synes, at det er besværligt at starte fra bunden, kan du købe flere typer bønner og kikærter på dåse, kogte og klar til brug.

Tørrede bønner

  • Udblød de tørrede bønner 10-12 timer i koldt vand tildækket.
  • Hæld vandet fra.
  • Kog dem i friskt og usaltet vand 45-60 minutter.
  • Afdryp dem i en sigte.
  • Hvide og røde bønner er gode i sammenkogte retter, sorte og hvide bønner er gode i salater.

Kikærter

  • Udblød de tørrede kikærter 10-12 timer i koldt vand tildækket.
  • Hæld vandet fra.
  • Kog dem i friskt og usaltet vand 45-60 minutter.
  • Afdryp dem i en sigte.
  • Kikærter kan bruges i salater, supper, gryderetter, postejer og purerede i fx humus og falaffel.

Linser

  • Linser skal ikke sættes i blød. Kom dem i en sigte og skyl dem under koldt vand.
  • De små, røde og afskallede linser har kortere kogetid, ca. 15-20 minutter, end de grønne, hele linser, der skal koge i 20-30 minutter.
  • Grønne linser er gode i salater, gule og røde linser er gode i supper og sammenkogte retter.
MENU