Gå til hovedindholdet

Madpakker

Madpakken; Vi spiser den hver dag på arbejdet, studiet eller i skolen. Faktisk spiser vi ca. 1/3 af vores daglige måltider, mens vi er på arbejde eller væk hjemmefra. Når vi spiser sundt og varieret i hverdagen, gavner det vores helbred og velbefindende. Vi får mere energi og en bedre koncentrationsevne. En varieret sammensat madpakke er med til at gøre det nemmere at holde en sund vægt og forebygge en række livsstilssygdomme.

Da det som oftest skal gå hurtigt med at smøre madpakken, er den tit lidt overset og måske en sur pligt. Her kommer madpakkehånden til hjælp. Madpakkehånden gør det nemt at huske, hvad der skal til for at lave sunde og lækre madpakker, selv når hverdagen kan være travl.

Her på siden kan du læse mere om madpakkehånden, finde inspiration til hvordan du kan bruge hånden i hverdagen og andre gode råd om madpakker.

MENU