Gå til hovedindholdet

Opskrifter for professionelle

Torskerogns-fiskefrikadeller, mild æble-sennepssovs, ris og gulerødder - Vuggestue

Opskrift til 20 vuggestuebørn

Torskerogns-fiskefrikadeller, mild æble-sennepssovs, ris og gulerødder - Vuggestue

Du skal bruge

460 g fisk, fx mørksej, lyssej, torsk eller kuller
¾ tsk. groft salt
300 g torskerogn, dåse
3 æg
1 ¼ dl hvedemel
2 ½ dl letmælk
¾ bdt. frisk, finthakket dild
1 ½ tsk. citronsaft
Peber
3 spsk. olie til stegning

Æble-sennepssovs

4 løg, 220 g renset vægt
8 æbler, 720 g renset vægt
8 spsk. olie
1-1 ½ spsk. dijonsennep
8 dl bouillon
1-2 tsk. gurkemeje

Tilbehør

15 gulerødder, ca. 900 g renset vægt, groft revet
600 g naturris (1,5 kg kogte)

Sådan gør du

Skær fisken i tern og findel den i en foodprocessor eller blender sammen med salt.

Tilsæt torskerogn, æg, hvedemel, mælk, dild, citronsaft og peber og miks det hurtigt. Kom farsen op i en skål.

Form 40 fiskefrikadeller med en spiseske og steg dem i olie.

Mild æble-sennepssovs

Hak løgene fint. Skær æblerne i både.

Svits løg i en gryde i olien et par min. og tilsæt æblebådene. Steg under omrøring et par min. Tilsæt bouillon. Kog det hele igennem.

Blend sovsen sammen med sennep og gurkemeje. Brug en stavblender, blender eller foodprocessor. Kom den tilbage i gryden, kog den kort op og smag til.

Tip

Lav evt. ekstra fiskefrikadeller til pålæg. Frys dem ned og tø dem op til brug til frokost.

1 spsk. friskrevet ingefær kan erstatte dijonsennep i æble-sennepssovsen.

De groftrevne gulerødder kan evt. vendes med lidt friskpresset appelsinsaft.

Opdateret
MENU