Gå til hovedindholdet

Opskrifter for professionelle

Tomatsuppe med hvide bønner og kartofler toppet med yoghurt og flutes - Vuggestue

Opskrift til 20 vuggestuebørn

Tomatsuppe med hvide bønner og kartofler toppet med yoghurt og flutes - Vuggestue

Du skal bruge

5 løg, 275 g renset vægt
500 g kartofler, renset vægt
3 stk. rød peberfrugt, 300 g renset vægt
5 dåser hakkede, flåede tomater á 400 g (2000 g)
2 fed hvidløg
2 liter bouillon
500 g hvide bønner, udblødte og kogte
1 ¼ dl olie
½ spsk. groft salt
Peber
1 bdt. frisk basilikum
300 g yoghurt, 10 %

Flutes

20 g gær
3 ½ dl vand
¾ tsk. groft salt
650 g hvedemel (10 dl)

Sådan gør du

Hvide bønner

Sæt tørrede, hvide bønner i blød i rigeligt koldt vand, ca. 250 g. Lad bønnerne stå tildækket i mindst 10 timer i køleskabet. Hæld vandet fra og kog dem i frisk vand 50-60 min. Kogte hvide bønner kan fryses ned.

Tomatsuppe

Hak løgene. Skær skrællede kartofler i mindre stykker.

Skyl peberfrugterne, og skær dem i mindre stykker.

Svits løg, hvidløg, kartofler og peberfrugt i olien i en gryde i 3-4 min. Tilfæt flåede tomater, bouillon og kogte hvide bønner.

Kog suppen under låg ca. 20 min.

Skyl basilikummen

Blend suppen. Smag til med salt og peber og giv suppen endnu et opkog. Pyntes med hakket basilikum og yoghurt.

Flutes

Rør gæren ud i vand. Tilsæt salt og hvedemel. Ælt dejen længe, til den er blød og elastisk, ca. 10 min.

Stil dejen til hævning tildækket, ca. 1 time.

Form 3-4 lange flutes. Læg dem på bagepapir på en bageplade. Lad flutene efterhæve 30 min. med et rent klæde over. Snit flutene og pensl dem med vand.

Bag flutene ca. 20-25 min. ved 225 grader i midten af ovnen. Tjek, om flutene er færdigbagte ved at banke på bunden. Det skal lyde hult.

Beregn 45 g. flute pr. vuggestuebarn.

Tip

Persille kan anvendes i stedet for basilikum.

Opdateret
MENU