Gå til hovedindholdet

Opskrifter for professionelle

Sandwich med roastbeef, humus og grønt

Opskrift til 10 personer

Sandwich med roastbeef, humus og grønt

Du skal bruge

  • 300 g kikærter, tørrede 
  • 3 spsk. vand 
  • 1 ½ spsk. tahin (sesampasta) (20 g) 
  • 5 spsk. citron, friskpresset 
  • 6 fed hvidløg (20 g) 
  • 1 tsk. groft salt, smag til med peber og stødt spidskommen 
  • 400 g roastbeef i tynde skiver 
  • 100 g rucolasalat 
  • 1 lille agurk (200 g) 
  • 200 g peberfrugt, rød og gul (2 stk.) 
  • 100 g jalapenos eller pepperoni
  • 10 fuldkornsboller

Sådan gør du

Udblød kikærterne min. 10-12 timer. 

Kog dem møre i nyt vand uden salt, ca. 1 time. 

Purér dem i en foodprocessor sammen med citronsaft, hvidløg, tahin og krydderier. 

Hvis mosen virker for fast, kan den tilsættes lidt vand. 

Smag til med salt, peber og spidskommen. 

Flæk sandwichbollerne. Smør et lag hummus på både bund og låg og læg skiver af roastbeef. 

Læg derefter rucola, agurk, peberfrugt og jalapenos/pepperoni på bunden, og luk med overbollen.

Opdateret
MENU