Gå til hovedindholdet

Opskrifter for professionelle

Postej med bælgfrugter, thousand island dressing samt grønne bønner - Vuggestue

Opskrift til 20 vuggestuebørn

Postej med bælgfrugter, thousand island dressing samt grønne bønner - Vuggestue

Du skal bruge

385 g rå, tørrede hvide bønner eller kikærter
4-5 løg, 230 g renset vægt
3 gulerødder, 230 g renset vægt
4 æg
1 ½ dl olie
¾ spsk. groft salt
1 tsk. tørret timian
1 ½ tsk. tørret oregano 

Thousand Island dressing

2 ¼ dl yoghurt naturel eller andet surmælksprodukt, 3,5 %
½ dl tomatketchup
1 spsk. mayonnaise, 80 %
1 ½ spsk. løg, revet
1 spsk. sukker
1 spsk. citronsaft
Groft salt og evt. paprika

 

Tilbehør

1,9 kg kartofler
500 g grønne bønner

 

 

Sådan gør du

Stil bønner eller kikærter i blød i rigeligt koldt vand i 10-12 timer i køleskabet.

Hæld udblødningsvandet væk, og kog bønner eller kikærter i frisk vand 50-60 min.

Blend bønner eller kikærter til mos sammen med løg skåret i mindre stykker.

Rør den blendede bønnemasse med de øvrige ingredienser.

Kom farsen i smurte ovnfaste forme og bag den ved 180 grader i 50-60 min. til en temperaturen i midten er mindst 75 grader.

Thousand Island dressing

Rør alle ingredienser sammen, og smag evt. yderligere til med sukker, citronsaft eller salt.

Grønne bønner

Damp bønnerne i en gryde eller i ovnen ca. 5 min. Tjek, om bønnerne er færdige ved at skære en enkelt over. Afdryp i en sigte.

Tip

Grønne bønner kan udskiftes med broccoli eller blomkål.

Postejen kan yderligere tilsættes hvidløg, hakket persille, eller frisk timian.

Postejen kan også tilsættes 60 g blendede mandler eller hasselnødder.

Opdateret
MENU