Gå til hovedindholdet

Opskrifter for professionelle

Pizza

Opskrift til 10 personer

Pizza

Du skal bruge

25 g gær 
5 dl lunken vand 
1 ½ tsk. groft salt 
450 g hvid hvede, grahamsmel eller fuldkornshvedemel (7 ½ dl) 
450 g hvedemel (7 ½ dl ) 
100 g gul peberfrugt (1 lille) 
150 g rød peberfrugt (1 ½) 
250 g gulerod (3 ½ store) 
100 g løg (1 stort) 
1 spsk. olie 
½ kg hakket oksekød, maks. 10 % fedt 
3 dl tomatpuré 
½ dl bouillon eller vand 
1-2 tsk. groft salt, smag til med friskkværnet peber 
150 g revet mild ost, maks. 30+, 17 % fedt 
1-2 spsk. tørret oregano

Sådan gør du

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser til dejen og ælt den smidig. Lad dejen hæve et lunt sted ca. 1 time. 

Skær peberfrugter, gulerødder og løg i små tern og svits dem i olie sammen med kødet. Kom tomatpuré og bouillon ved og kog det uden låg i 5-10 min. Smag til med salt og peber. 

Rul dejen ud i ½ cm’s tykkelse og læg den på en bageplade beklædt med bagepapir. 

Fordel kødfyldet på pizzabunden. Drys ost over. Drys med oregano. Stil pizzaen i ovnen ved 225 grader i ca. 10 min.

Tips

I stedet for peberfrugt kan du bruge revet selleri, gulerødder, persillerødder, pastinakker eller snittet porre m.v.

I stedet for oksekød kan du bruge svine-, lamme-, kyllinge- eller kalkunkød.

Opdateret
MENU