Gå til hovedindholdet

Opskrifter for professionelle

Frikadeller med kartoffelsalat

Opskrift til 10 personer

Frikadeller med kartoffelsalat

Du skal bruge

½ stort løg (45 g) 
225 g gulerod, rodselleri, persillerod eller pastinak 
750 g hakket kalve- og svinekød, svinekød, lammekød eller oksekød, maks. 10 % fedt 
2 æg 
45 g hvedemel (¾ dl) 
3 dl let-, skummet- eller minimælk 
1 ½ tsk. groft salt, smag til med friskkværnet peber 
Olie til stegning 
2 kg kolde, kogte kartofler 
1 liter surmælksprodukt, maks. 1,5 % fedt 
1 dl mayonnaise, 80 % fedt 
100 g løg eller forårsløg 
4 ½ tsk. paprika eller karry 
4 ½ tsk. dijonsennep eller citronsaft 
4 ½ tsk. sukker 
3-4 tsk. groft salt, smag til med friskkværnet peber 
400 g peberfrugt (4 stk.) eller radiser 
700 g agurk (2 store) 
400 g optøede ærter 
Purløg eller dild til pynt

Sådan gør du

Riv løget og gulerødderne. Rør farsen med de øvrige ingredienser. 

Form 20 frikadeller med en spiseske og gennemsteg dem i olie. 

Skær de kogte, kolde kartofler i passende stykker. 

Rør surmælksprodukt, mayonnaise, hakkede løg, paprika/karry, sennep/citronsaft og sukker sammen og smag til med salt og peber. Vend kartoflerne i dressingen. 

Skær peberfrugt og agurk i tern og vend det i kartoffelsalaten sammen med ærterne. 

Pynt evt. med klippet purløg eller dild.

Opdateret
MENU