Gå til hovedindholdet

Tortillas med hakket kød og grønt

Nøglehulsmærket opskrift til 1 person

Tortillas med hakket kød og grønt

Du skal bruge

1 løg
1 gulerod
1 stang bladselleri
¼ rød peberfrugt
1 tsk. olie
50 g hakket okse-, svine- eller kyllingekød, maks. 10% fedt
½ dl medium hot tacosauce eller tomatpuré
¼ tsk. groft salt
peber

Desuden

2 fuldkornstortillas 
4 salatblade
2 spsk. hytteost, maks. 1,5% fedt

Tilbehør

1 frugt, fx appelsin

Sådan gør du

Skær løget i små tern. Riv guleroden. Skær bladselleri og peberfrugt i små tern. Svits kødet i olie på en pande til det har skiftet farve. Kom grønsagerne ved og svits dem med et par min. Kom tacosaucen i og kog det hele sammen 3-4 min. Smag til med ¼ tsk. salt og peber. Afkøl blandingen i køleskabet et par timer.

Lun pandekagerne efter anvisning på emballagen og afkøl dem igen, hvis tortillaerne skal bruges i madpakken. Fordel salatblade over og kom kødfyldet over. Fordel hytteost over. Rul sammen.

Server tortillaerne med appelsin.

Opdateret 27.08.2012
MENU