Gå til hovedindholdet

Rødspætter med grov remoulade

Nøglehulsmærket opskrift til 4 personer

Rødspætter med grov remoulade

Du skal bruge

Kartofler

1 kg kartofler
1½ spsk. koldpresset rapsolie/olivenolie
½ bundt timian
½ bundt dild
½ tsk. groft salt

Grov remoulade

2 gulerødder i små tern
1 grøn peber i små tern
2 æbler i små tern
250 g broccoli delt i små buketter
250 g blomkål delt i små buketter
1 dl grofthakket syrlige agurker
2-3 dl skyr
2 spsk. karry
1 spsk. gurkemeje
1 tsk. groft salt
Peber
1 spsk. væde fra syltede agurker

Rødspætter

12 rødspættefileter ca. 600 g, kvarte og uden skind
100 g fuldkornsmel
2 æg
100 g fuldkornsrasp
1 spsk. smør til stegning
1 spsk. koldpresset rapsolie/olivenolie til stegning
1 tsk. groft salt
Peber
1 citron i både

Sådan gør du

Kartofler

Kog kartoflerne ca. 18 minutter i usaltet vand og afdryp. Tilsæt koldpresset rapsolie/olivenolie, friskplukket timian og dild og ½ tsk. groft salt og vend det hele rundt.

Grov remoulade

Bland gulerødder, peberfrugt, æbler, broccoli, blomkål og de syrlige agurker i en skål. I en anden skål blandes skyr, karry, gurkemeje med 1 tsk. groft salt og peber. Bland det hele og smag til med væden fra de syrlige agurker.

Rødspættefileterne

Skyl og tør fiskene med køkkenrulle. Vend først fiskene i fuldkornsmel, så i æg og til sidst i fuldkornsrasp. Husk at panere begge sider. Steg rødspætterne på en slip-let pande i en blanding af 1 spsk. smør og 1 spsk. olie, til de er gennemstegte, ca. 2-3 minutter på hver side. Krydr med 1 tsk. groft salt og peber.

Tip

Tilsæt eventuelt friske krydderurter som basilikum, dild eller persille til remouladen.

Opdateret
MENU