Gå til hovedindholdet

Postej med bælgfrugter, kartofler, Thousand Island dressing

Nøglehulsmærket opskrift til 4 personer

Postej med bælgfrugter, kartofler, Thousand Island dressing

Du skal bruge

1 dåse kikærter, ca. 230 g afdryppet vægt
2 løg
2 gulerødder
40 g hakkede hasselnødder
2 dl minimælk
½ dl rugmel
2 æg
1 spsk. olie
1 tsk. groft salt
1 tsk. frisk eller ½ tsk. tørret timian
1 tsk. tørret oregano

Ovnkartofler

1 kg små kartofler
1 spsk. olie
1 tsk. salt
2 tsk. oregano

Thousand Island dressing

2 dl yoghurt naturel, eller andet surmælksprodukt med maks. 0,7% fedt
½ dl tomatketchup
1 spsk. mayonnaise, 80% fedt
1½ spsk. løg, revet
1 spsk. sukker
1 spsk. citronsaft
¼ tsk. groft salt
evt. lidt paprika

Salat

¼ spidskål eller 1/8 hvidkål, ca. 200 g renset vægt
3 gulerødder
2 æbler
25 g hasselnødder

Sådan gør du

Kom alle ingredienserne til farsen i en foodprocessor og miks det jævnt.

Kom farsen i en smurt brødform. Stil den i ovnen ved 180 grader på midterste ovnribbe i 50-60 min.

Skrub og skyl kartoflerne godt. Skær dem over i halve. Kom dem i en skål med olie, salt og oregano. Vend det godt rundt. Fordel dem på bagepapir på pladen ved siden af postejen og steg dem i ovnen sammen med postejen, tiden er den samme.

Rør alle ingredienser til dressingen sammen. Smag evt. yderligere til med sukker og citronsaft.

Bland fintsnittet spidskål og revet gulerod sammen. Skær æblerne i tern og vend dem i. Hak nødderne og rist dem på en tør pande. Drys dem over.

Tips

Har du ikke en foodprocessor kan du hakke kikærterne med en kniv. Riv løg, gulerødder og æble på råkostjernet. Rør nu alle ingredienser til farsen godt sammen i en skål.

Du kan bruge tørrede kikærter eller hvide bønner. Udblød 100 g tørrede kikærter eller hvide bønner 10-12 timer i koldt vand tildækket. Hæld vandet fra. Kog dem i friskt og usaltet vand 45-60 min. Afdryp dem i en sigte. Du kan krydre retten med ½ tsk. ekstra salt, hvis du bruger de hjemmekogte, da kikærter fra dåse indeholder salt.

Undgå madspild

Overskud af postejen er velegnet til pålæg i madpakken.

Opdateret 27.08.2012
MENU