Gå til hovedindholdet

Pastasalat med mørbradbøffer

Nøglehulsmærket opskrift til 4 personer

Pastasalat med mørbradbøffer

Du skal bruge

1 svinemørbrad, ca. 500 g
2 spsk. hvedemel
1 tsk. groft salt
peber
2 spsk. olie
250 g fuldkornspasta, fx penne
200 g sukkerærter
4 gulerødder
½ agurk
200 g cherrytomater

Dressing

3 spsk. olie, fx olivenolie eller koldpresset rapsolie
1 spsk. æble- eller hvidvinseddike
3 spsk. hakket basilikum, persille eller purløg
1 tsk. groft salt
peber

Tilbehør

200 g fuldkornsboller eller -brød

Sådan gør du

Afpuds mørbraden for sener og hinder. Skær den i 2 cm tykke bøffer. Vend bøfferne i hvedemel, 1 tsk. salt og peber. Brun bøfferne på begge sider i olie på en pande. Steg dem herefter 2-3 min. på hver side.

Kog pastaen efter anvisning på emballagen, men i usaltet vand. Kog nippede sukkerærter med de sidste 2-3 min. af kogetiden. Kom pasta og sukkerærter i en sigte og brus den over med koldt vand og afdryp.

Riv gulerødderne. Skær agurken i tern. Halver tomaterne. Bland alle grønsagerne med pastaen. Pisk dressingen sammen og vend den i. Fordel mørbradbøfferne over.

Tips

I stedet for mørbradbøffer kan du fordele 300 g optøede, afdryppede rejer over salaten.

Opdateret 27.08.2012
MENU