Gå til hovedindholdet

Pasta med kødsovs

Nøglehulsmærket opskrift til 4 personer

Pasta med kødsovs

Du skal bruge

400 g fuldkornspasta, fx spagetti 
2 løg eller 1 porre
3 gulerødder eller 2 persillerødder
2 stænger bladselleri
400 g hakket okse-, svine-, lamme- eller kyllingekød, maks. 10% fedt
1 spsk. olie, fx olivenolie eller koldpresset rapsolie
1 dåse flåede, hakkede tomater, 400 g
70 g tomatkoncentrat
2 dl bouillon
1 spsk. tørret oregano
1 tsk. frisk eller tørret timian
1½ tsk. groft salt
peber

Desuden

200 g fine ærter fra frost

Sådan gør du

Kog pastaen efter anvisningen, men uden salt, da resten af retten giver smagen.

Skær løg, gulerødder og bladselleri i fine tern. Hak det evt. i en foodprocessor. Svits kødet i olie til det har skiftet farve i en gryde. Tilsæt løg, gulerødder, bladselleri, flåede tomater, tomatkoncentrat og bouillon. Krydr med oregano, timian, 1 tsk. salt og peber. Lad kødsovsen småkoge uden låg i ca. 20 min. Rør jævnligt i gryden. Smag til med ½ tsk. salt og peber.

Kog de frosne ærter ca. 1 min. i usaltet vand. Lad dem dryppe af i en sigte.

Undgå madspild

Gulerødder, pastinakker og persillerødder kan holde sig to til tre uger i køleskabets grønsagsskuffe. Pak dem i plastposer.

Hvis du har en rest af kødsovsen tilovers, kan du sætte den i køleskabet lige så snart I er færdige med at spise. Retten kan opbevares tildækket i køleskabet et par dage. Varm retten godt igennem inden servering.

Opdateret 27.08.2012
MENU