Gå til hovedindholdet

Laksegryde med salat (Baris malay)

Nøglehulsmærket opskrift til 4 personer

Laksegryde med salat (Baris malay)

Du skal bruge

300 g fuldkorns-basmatiris

Laksegryde

1 stort løg
1 spsk. olie
70 g tomatkoncentrat
1 dåse flåede tomater, 400 g
50 g bredbladet persille
2 fed hvidløg
1 tsk. groft salt
½ tsk. peber
2 tsk. chilipulver
2 tsk. stødt spidskommen
4 laksefilet stykker, 400 g
1 spsk. olie
1 tsk. groft salt

Salat

2 store tomater
1 agurk
2 spsk. bredbladet persille
½ usprøjtet citron

Sådan gør du

Kog risene efter anvisning på emballagen, dog uden salt da resten af retten giver smagen.

Hak løget groft og svits det i olie på en pande. Kom tomatkoncentrat i og svits det kort med. Blend flåede tomater, persille og hvidløg jævn i en blender og kom blandingen på panden. Rør 1 tsk. salt, peber, chili og spidskommen i. Lad sovsen små koge under låg ca. 10 min.

Steg fisken i olie på en sliplet pande i ca. 1 min. på hver side til den er gylden. Krydr med 1 tsk. salt. Læg fisken ned i sovsen og lad den små koge under låg 3-4 min.

Kom halvdelen af de kogte ris ned i en stor gryde. Fordel laks og sovs over. Læg resten af risen over. Læg tætsluttende låg på gryden og lad retten stå 10 min. ved laveste varme.

Skær tomater og agurk i mindre stykker. Kom dem i en skål. Hak persillen og drys den over salaten. Dryp med citronsaft.

Pynt lakseretten med citronbåde.

Tips

Du kan tilsætte ekstra chili, hvis du gerne vil have retten stærk.

Opdateret 27.08.2012
MENU