Gå til hovedindholdet

Kødspyd med tzatziki

Nøglehulsmærket opskrift til 4 personer

Kødspyd med tzatziki

Du skal bruge

4 store tomater
1 tsk. tørret oregano

Tzatziki

1 agurk
500 g græsk yoghurt, 0,2 % fedt eller anden surmælksprodukt, maks. 0,7 %
2 fed hvidløg
1 tsk. groft salt

Kødspyd

1 peberfrugt
150 g nøglehulsmærkede wienerpølser
400 g svinekød i tern, fx afpudset mørbrad eller skinkekød 
1 spsk. olie til pensling
½ tsk. groft salt
peber

Tilbehør

400 g fuldkornsbrød
4 spsk. sorte oliven
4 gulerødder i stave

Sådan gør du

Skær tomaterne over, stil dem i et fad, drys med tørret oregano. Bag dem i ovnen i ca. 30 min. i en forvarmet ovn ved 200 grader på midterste ovnribbe.

Riv agurken på et rivejern. Kom agurken i en sigte og pres saften ud med bagsiden af en ske. Bland agurk med græsk yoghurt og tilsæt fint hakket hvidløg og 1 tsk. salt. Lad tzatzikien trække i køleskabet.

Skær peberfrugten i tern og pølser i stykker á ca. 3 cm. Sæt skiftevis peberfrugt, svinekødstern og pølser på spyddene. Læg dem i et ovnfast fad. Pensles med olie krydret med ½ tsk. salt og peber. Steg spyddene ved 250 grader på midterste ovnribbe ca. 15 min. Tjek at kødet er gennemstegt.

Server med fuldkornsbrød, oliven og gulerødder.

Tips

Spyddene kan tilberedes på grill.

Opdateret 28.08.2012
MENU