Gå til hovedindholdet

Frikadeller med stuvet spinat

Nøglehulsmærket opskrift til 4 personer

Frikadeller med stuvet spinat

Du skal bruge

1 kg kartofler
4 revne gulerødder
1 lille løg
2 små gulerødder, 1 lille persillerod eller lille pastinak, ca. 100 g renset vægt
400 g hakket svinekød eller en blanding af kalve- og svinekød, maks. 10% fedt
1 tsk. groft salt
peber
1 æg
3 spsk. hvedemel
1½ dl minimælk
1 spsk. olie til stegning

Stuvet spinat

600 g frisk spinat eller 450 g hel fra frost
1 dl vand
2 spsk. majsstivelse
2½ dl minimælk
2 tsk. olie
evt. ¼ tsk. revet muskatnød
1½ tsk. groft salt
peber

Sådan gør du

Kog kartoflerne ca. 18 minutter i usaltet vand og afdryp dem

Skræl og riv gulerødderne til råkosten.

Riv løg og gulerødder. Rør kødet med 1 tsk. salt, peber, æg, gulerod og løg. Tilsæt hvedemelet. Rør herefter mælken i. Varm olien op på en pande. Form farsen til ca. 12 frikadeller med en spiseske. Brun frikadellerne ca. 2 min. på hver side, ca. 4 min. i alt. Skru ned til middel varme. Vend og steg frikadellerne ca. 4 min. på hver side, ca. 8 min. i alt, til de er gennemstegte.

Nip spinaten for grove stilke og skyl den grundigt. Damp spinaten i 1 dl vand til den falder sammen. Afdryp spinaten i en sigte. Hak spinaten groft på et skærebræt. Udrør majsstivelsen i mælken og varm det op sammen med olien. Rør i det hele tiden. Rør spinaten i. Kog kort igennem. Smag til med muskat, 1½ tsk. salt og peber.

Tips

Vil du gerne have lidt mere saltsmag, kan du tilsætte 1 tsk. groft salt til kartoflernes kogevand.

Opdateret 27.08.2012
MENU