Gå til hovedindholdet

Vil jeres køkken have overrakt det økologiske spisemærke på Copenhagen Food Fair den 23. februar 2015?

Copenhagen Food Fair bliver afholdt i Bella Centeret den 22.-25. februar 2015. Mandag den 23. februar bliver økologien fejret på messen med en officiel øko-dag. Fødevareministeren er inviteret til at komme og overrække det økologiske spisemærke til en lang række af store og små køkkener, der har modtaget mærket.

På øko-dagen sættes der særligt fokus på, at økologien fejrer 25 år i 2015, hvorfor der skal overrækkes 25 bronze-, 25 sølv- og 25 guldspisemærker. De 25 bronzemærker er allerede tilmeldte, så det er først til mølle, hvis I vil have overrakt jeres sølv- eller guldmærke på dagen.

Hvad er det økologiske spisemærke?

Det økologiske spisemærke viser andelen af indkøbte økologiske føde- og drikkevarer på et spisested. Det økologiske spisemærke i bronze gives til køkkener der anvender mellem 30-60% økologiske fødevarer, sølv gives der, hvor der er 60-90% økologi og guld gives til køkkener, der anvender mellem 90-100% fødevarer.

Vær med!

Tilmeld dit køkken til spisemærkeoverrækkelsen.

Indsend din spisemærke-ansøgning til Fødevarestyrelsen senest den 9. januar 2015. Få hjælp til udfyldelse af ansøgning hos Maria Dyrby Nielsen på mail madni@fvst.dk eller tlf. 72 27 66 17.

Kontakt

Susanne Walter Johannessen, Ernæringsfaglig medarbejder, Fødevarestyrelsen, tlf.: 7227 6900.

Læs mere på andre sider

Det økologiske spisemærke

Copenhagen Food Fair


MENU