Gå til hovedindholdet

Påsketraditioner med chokolade og kulørte æg

Butikkerne bugner af påskeharer, små gule påskekyllinger og chokoladeæg i alle afskygninger. Men hvordan hænger udbuddet af alskens påske-tingeltangel sammen med påsken, som en af kristendommens mest hellige højtider?

Jesus’ korsfæstelse og genopstandelse har umiddelbart ikke meget at gøre med kulørtindpakket chokolade, gule fjer og farvede æg. Men som med så mange af de kristne traditioner, så er påsken en sammenblanding af det kristne budskab og tidligere hedenske traditioner.  

Påskefrokost og påskelam

Påsken er påskefrokosternes tid. Familie og venner samles til overdådige måltider, der stort set kun overgås af vores endnu mere traditionsbundne julefrokoster. Lammet er for mange lige så tæt forbundet til påsken som grisen er det til julen. Og lige præcis lammet ses faktisk som et kristent symbol. Jesus bliver ofte sammenlignet med lammet som symbol på offerlammet og den uskyldige, der tager menneskenes synder på sig. Samtidig er lammet et symbol på forårets komme. 

Forårskyllinger der blev til påskekyllinger

Ligesom lammet er kyllingerne også symbol på forår. Inden der fandtes kyllingefarme og opvarmede rugekasser faldt æggeproduktionen markant om vinteren. Nogle gange gik den endda helt i stå. Når foråret – og påsken – bankede på døren, var det hen ad de tider, hvor hønsene igen begyndte at lægge æg og ruge kyllinger ud. Kyllingerne er altså tættere forbundet til årstiden end til selve det kristne budskab i påsken. 

Fra frugtbarhedssymbol til chokoladeæg

Men kyllingens fremtrædende plads i påsketraditionerne hænger også tæt sammen med påskens mange æg. Det mest brugte påskesymbol overhovedet. Vi pynter med kunstige æg, vi maler rigtige æg med tusser og farvelade, og vi spiser ikke mindst æggene – både de rigtige og dem af chokolade. Men hvad har æggene med Jesus at gøre?  

Æg symboliserer liv og frugtbarhed, og inden kristendommen gjorde sit indtog, dyrkede man æggenes symbolske betydning. Den hedenske dyrkning af æggene blev ført med ind i kirken, da kristendommen gjorde sit indtog. Til påske velsignede præsten madvarer, der blev båret frem for ham. For at æggene skulle matche festligholdelsen af påsken, begyndte man at male dem i kulørte farver. Siden blev de kulørte æg noget man forærede hinanden i påskedagene. Og i starten af 1900-tallet hoppede påskeharen ind i Danmark fra Tyskland og begyndte sin tradition med at gemme påskeæggene. Først efter anden verdenskrig slog chokolade- og sukkeræggene som vi kender fra nutidens påsketradition for alvor igennem.

Kontakt

Trine Grønlund, Ernæringsfaglig medarbejder, Fødevarestyrelsen, tlf.: 7227 6900


MENU