Gå til hovedindholdet

Økologiske spisemærker sætter rekord

Ny undersøgelse viser, at 37 pct. af danskerne kender det økologiske spisemærke, der er Fødevareministeriets nyeste økologimærke.

Langt de fleste danskere kender det lille røde Ø, der er din statskontrollerede garant for bl.a. færre sprøjtegifte og bedre dyrevelfærd. Men mærket har også en lillesøster. Det økologiske spisemærke gør det muligt for spisesteder at blive økologisk certificeret med guld-, sølv- eller bronzemærke, alt efter om køkkenet leverer 90, 60 eller 30 pct. økologi.

Spisemærket har allerede opnået en kendskabsgrad på 37 pct. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Fødevareministeriet. 1058 danskere fra hele landet i alderen 18-74 er blevet spurgt til deres kendskab og viden om de tre økologimærker.

Ros fra ministeren

”At det økologiske spisemærke allerede er kendt af næsten fire ud af ti er virkelig flot. Danskerne har nu fået mulighed for at vælge spisesteder, der serverer økologi, når de går ud og spiser” siger Fødevareminister Mette Gjerskov i en pressemeddelelse.

Ny hjemmeside

Du kan læse meget mere om det økologiske spisemærke på www.oekologisk-spisemaerke.dk, der er lavet i samarbejde med Økologisk Landsforening.

Vidste du at I 2015 kan danskerne fejre 25 år med det røde Ø?

Kontakt

Thea Bjørnholt, Kommunikationsmedarbejder, Fødevarestyrelsen, Tlf.: 7227 6900.


MENU