Gå til hovedindholdet

Ny bog om mad til små børn

I dag udkommer bogen ”Mad til små – fra mælk til familiens mad” som er forældrenes grundbog når det kommer til mad til de små. Forældrehåndbogen erstatter den kendte klassiker ”Mad til spædbørn & småbørn – fra skemad til familiemad”, og er udviklet af Fødevarestyrelsen i samarbedet med Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysningen.

”Mad til små” beskriver de officielle anbefalingerne for barnets mad og drikke, og er et godt og inspirerende opslagsværk til alle forældre med små børn.

Som den eneste bog på markedet af sin slags, er bogen ”Mad til små – fra mælk til familiens mad” uafhængig af kommercielle interesser.

Nye bog – nye opskrifter

Den nye udgave af bogen indeholder en række nye opskrifter. Der er fx opskrifter på grød og mos som tager højde for både den ernæringsmæssige sammensætning, at det er let at lave samt at det smager godt.

Derudover gennemgår bogen bl.a.: 

  • Gode opskrifter på familiemad
  • Sådan hjælper du dit barn med at lære at spise maden
  • Uddybende forklaringer, gode råd og tips 
  • Det kan du give dit barn over 1 år at spise og drikke 
  • Kostanbefalinger vedr. mælk, jern, D-vitamin, gluten og fisk.

Som noget nyt er der vedlagt flotte huskeark, med råd om barnets mad og drikke i de forskellige perioder. Huskearkene er lige til at hænge på køleskabet.  

Køb bogen til kampagnepris

Du kan købe bogen hos Komiteen for Sundhedsoplysning på www.kfsbutik.dk. Frem til den 1. marts kan du købe bogen til kampagneprisen 56,25 kr. Bogen kan også købes på mange apoteker, eller du kan downloade den her.

Kontakt

Hanne Høberg Hansen, Ernæringsfaglig medarbejder, Fødevarestyrelsen, Tlf.: 7227 6900


MENU