Gå til hovedindholdet

Ny app giver inspiration til at spise mere fuldkorn

Savner du inspiration til at spise mere fuldkorn i dagligdagen er der nu hjælp at hente. Fuldkornspartnerskabet har lanceret en ny opskrift-app, som byder velkommen til en verden af gode smagsoplevelser med fuldkorn til morgen, middag og aften. Og dermed gør det lettere at få spist 75 gram fuldkorn om dagen.

Fuldkornsapp'en har opskrifter på retter med fuldkornsris, fuldkornspasta, gryn og flager, kerner og lækkert bagværk. Der er også inspiration at hente i temaer som for eksempel fuldkorn til højtider, fuldkorn på SU, glutenfri fuldkorn og fuldkorn til børn.

Fødevarestyrelsen anbefaler at man spiser 75 gram fuldkorn om dagen. Men hvad gør man, hvis man bliver træt af havegryn og rugbrødsmadder? 17 pct. af danskerne siger, at mere inspiration til, hvordan man spiser fuldkorn, ville kunne få dem til at spise mere fuldkorn, ifølge en ny YouGov analyse

Inspiration til hele dagen

Der er nu hjælp og hente i den ny app, der giver opskrifter til både morgenmad, brunch, lette retter, hovedretter, snacks, tilbehør, desserter og brød. Opskrifterne inspirerer til at variere indtaget af fuldkorn i løbet af dagen, og så er smagen i højsædet.  App-en er udviklet af Fuldkornspartnerskabet i samarbejde med digitalbureauet Ovdal.dk.

Også en indkøbsfunktion

App´en har en indkøbsfunktion, så du får en samlet indkøbsliste på den eller de opskrifter du ønsker at lave, samtidig kan du dele dine favoritopskrifter på sociale medier og rate opskrifterne alt efter, hvor gode du synes, de er.

App´en er gratis og kan downloades til iOS og Android og kan bruges på både smartphones og tablets. Appens navn er: Fuldkorn - lækre og smagfulde opskrifter med fuldkorn.

App´en er gratis og kan downloades til iOS og Android og kan bruges på både smartphones og tablets.

Kontakt

Susanne Walter, Ernæringsfaglig medarbejder, Fødevarestyrelsen, Tlf.: 7227 6900


MENU