Gå til hovedindholdet

Mød os på Naturmødet i weekenden 24.-26. maj!

Naturmødet er et årligt nationalt folkemøde om og i naturen. Gennem tre dage omdannes den nordjyske by Hirtshals til epicenter for dansk naturdebat og naturoplevelser. Naturmødet er stedet med debat, aktiviteter og folkefest. Det er her hvor økologer, konventionelle, børn, politikere, vinterbadere og videnskabsfolk mødes og hvor du kan møde Fødevarestyrelsen til en snak om dyrevelfærd. Naturmødet afholdes for tredje gang den 24.-26. maj 2018 i Hirtshals.

På Fødevarestyrelsens stand kan du både få en snak om Dyrevelfærdsmærket, quizze og se om du har hjertet på rette sted. Og så kan du se de nye undervisningsmaterialer der er udviklet til folkeskolen om dyrevelfærd hos danske produktionsdyr.

Undervisningsmaterialet

Materialet er gratis og består af et teksthæfte og en hjemmeside med aktiviteter samt 15 små film med Sebastian Klein, der besøger danske produktionsdyr.  I teksthæftet lærer eleverne om dyrevelfærd: 

  • Hvordan vi passer vi dyrene?
  • Hvor stammer dyrene fra?
  • Hvad siger loven?
  • Hvordan når produktionsdyr til butikken og vores indkøbsvogn? 

Materialet lægger op til dilemmadiskussioner, hvor eleverne bliver præsenteret for en række situationer og problemstillinger, der opstår når man holder dyr som produktionsdyr.

På hjemmesiden www.dyrevelfærdiskolen.dk kan man finde lærevejledning, aktiviteter og filmene med Sebastian Klein. Det er også her, at du kan bestille materialet gratis. 

Mød Fødevarestyrelsen på naturmødet

Du finder Fødevarestyrelsen på Naturmødet på Kystvejen på standplads nr. 29 

Læs mere

Læs om mødet

Find programmet for dagene

Kontakt

Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf.: 2284 4834, mail: presse@fvst.dk


MENU