Gå til hovedindholdet

Klar besked om vægttab

Har du brug for at nedjustere vægtkurven, så giver slanketemaet på Altomkost dig videnskabeligt dokumenteret information om, hvad du kan gøre for at ændre din livsstil i en sundere retning, og hvilke hjælpemidler du kan gøre brug af.

Er du forvirret over alle de tilbud om hurtige metoder til at tabe et stort antal kilo på få uger, der konstant popper op i medierne? Og har du svært ved at finde ud af, om maden i de forskellige kure giver dig de vigtige næringsstoffer, som din krop har brug for? Så er der hjælp at hente i Altomkosts slanketema.

Du finder balancen

Slanketemaet fremhæver ikke en kur eller en metode fremfor en anden. Det er et personligt valg, hvad der passer bedst til dig. Du kan dog regne med, at en decideret slankekur sjældent holder i længden.

En slankekur kan være en kickstart på et vægttab, men det der skal til for at opnå et varigt vægttab, er ændringer i spise- og motionsvaner, der kan holde resten af livet.

Det der, for de flestes vedkommende, gør, at du holder de tabte kilo væk fra sidebenene er, at du kun spiser så meget mad, at det svarer til den mængde energi, som du forbruger, herunder dyrker motion hver dag.

Dit valg består i at finde den vej, der med mindst besvær passer bedst ind i dit liv, sådan at du i fremtiden kan fravælge de vaner, der har fået dig til at tage på. Eller på den anden side kan vælge de vaner, der får dig til at holde vægten eller tabe de overskydende kilo.

Det er op til dig at finde den rette balance, så du kan opnå og vedligeholde en kropsstørrelse, der er passende for dig.

Stil dig selv den udfordring at lægge mad på tallerkenen med fornuft og nyd dit måltid med lyst!

Kontakt

Puk Holm, ernæringsfaglig medarbejder, Fødevarestyrelsen, tlf.: 7227 6900.

Læs mere på Altomkost.dk

Slanketema


MENU