Gå til hovedindholdet

Julekalender med et pift af sundhed

Butikkerne bugner med et hav af forskellige slags chokolade-og slikkalendere og diverse spiselige julefornøjelser, lige til at putte i de 24 små pakker til børnenes julekalender.

Der er bare lige det, at børn får så rigeligt af søde sager, også når det ikke er jul. Markedet bugner af alt for søde morgenmadsprodukter, søde og fede supplementer til madpakkerne og det kombineret med børns alt for høje forbrug af søde drikkevarer, slik, chokolade, kiks og meget mere. 

Lad børnene mærke, at det er jul - på en anden måde

Hvis børnene virkelig skal mærke, at det er jul, så skal det være anderledes, end det plejer at være, og så er det helt andre ting, der skal indgå i de 24 små pakker, godteposen eller til de andre sædvanlige spiselige decemberbegivenheder. 

Tips til den kreative kalender
Prøv at tænke i andre baner end de spiselige. Hvad med en tur i biografen, svømmehallen, skøjtebanen, de lokale museer osv. sammen med resten af familien. Eller hvad med en lille bog, et puslespil, et kryds - og tværshæfte eller et tegneserieblad. 

Sunde spiselige indslag kunne være klementiner m. lakridssnørrebånd som den røde sløjfe, tørret frugt – der er masser af lækre dadler, figner og abrikoser, nødder osv. – kun fantasien sætter grænser. 


MENU