Gå til hovedindholdet

Inspiration til madpakker på Facebook

Nu er det tid til at smøre madpakker. Og mor og far står der igen med udfordringen at få dem smurt, så de både er lækre, sunde og faktisk bliver spist. Få hjælp og inspiration på Facebook siden ”Kostråd”.

Her ved skolestart sætter Facebook siden ”Kostråd” i det næste stykke tid fokus på madpakker med inspiration til dig, der står og skal i gang med at lave dem.

  • Ideer til hvad der kan kommes i madpakken
  • Tips til mere grønt og frugt
  • Indpakning
  • Hvad mellemmåltider kan indeholde

Facebook siden ”Kostråd”

Kostråd” er Fødevarestyrelsens Facebook-side om kostråd. Her kan du debattere og finde råd om mad, måltider og sundhed. Her er inspiration til at leve efter kostrådene i en helt almindelig hverdag. Hvad enten du er single, familiemor/familiefar, ung, gammel eller midt i mellem.

Igennem tiden har der været emner som fx ideer til hurtig aftensmad, ideer til at spise mere grønt, madplaner, opskrifter, brug af havens grønsager, mere fisk i hverdagen, tema om at være gravid, mere motion i hverdagen osv.

Det er op til dig, at komme med forslag til hvad DU gerne vil have inspiration til.

Find Kostråd på Facebook her. 

Hvordan får du at vide, hvis der er nyt? (til dig, der ikke kender Facebook)

Når du er inde på Facebooksiden ”Kostråd”, hold da musen over der, hvor der står ’synes godt om’ øverst til højre i cover-billedet. Så kan du vælge at få en notifikation hver gang der kommer et nyt opslag. En notifikation er en meddelelse om, at der er et nyt opslag.

Kontakt:

Pressevagten  2284 4834 eller skrive til presse@fvst.dk


MENU