Gå til hovedindholdet

Hvad betyder det, at en fødevare er ”fedtfattig” eller ”light”?

Mange produkter bliver markedsført som ” fedtfattige” eller ”fedtreducerede” og det er netop det, mange forbrugere går efter når de køber ind. Men hvad betyder det egentlig?

Oplysninger på emballage eller i markedsføringen af en fødevares egenskaber kaldes anprisninger. Der er regler for, hvilke anprisninger, der kan bruges. Hvis anprisningerne skal være til hjælp når man køber ind, er det vigtig at forstå, hvad oplysningerne betyder.

Hvad betyder de forskellige anprisninger vedrørende fedt?

”Lavt indhold af fedt” eller ”fedtfattig”: Produktets indhold af fedt må højst være 3 g pr. 100 g for faste fødevarer og højst 1,5 g fedt pr. 100 ml for drikkevarer. Et eksempel kan være en fedtfattig yoghurt.

”Reduceret indhold af fedt” eller ”mindre fedt”: Produktet skal indeholde mindst 30 % mindre fedt sammenlignet med lignende produkter, som man kan købe. Og ikke blot sammenlignet med producentens egne produkter. Et eksempel kan være let-mayonnaise

”Light” eller ”let”: Dette kan handle om både mindre indhold af fedt, sukker og energi. Det skal fremgå af mærkningen, hvad det er, der gør produktet ”light” eller ”let”, fx at produktet er light på grund af, at der er mindre fedt i. ”Light” eller ”let” skal overholde kravet om mindst 30% mindre fedt, sammenlignet med lignende produkter.

”Fedtfri” eller ”uden fedt”: Produktet må højst indeholde 0,5 g fedt pr. 100 g eller pr. 100 ml. Et eksempel kan være fedtfri salatdressing. 

Nøglehulsmærket

Nøglehulsmærket har til formål at gøre det nemt at finde de sundere alternativer, når man køber ind.

Fødevarer med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre. For en række nøglehulsmærkede fødevarer er der således fastsat en maksimumsgrænse for indhold af fedt og/eller mættede fedtsyrer i produktet. Fx må nøglehulsmærket brød højst indeholde 7 g fedt pr. 100 g.

Fakta: 

Frivillige oplysninger på mærkningen eller i markedsføringen om en fødevares egenskaber kaldes anprisninger. Og frivillige oplysninger om en fødevares ernæringsmæssige egenskaber – dvs. indhold af energi eller næringsstoffer - kaldes ernæringsanprisninger.  Der er regler for, hvilke ernæringsanprisninger, der kan anvendes og under hvilke betingelser. Ernæringsanprisninger skal være godkendte.

Kontakt

Dagny Warming, akademisk medarbejder, Fødevarestyrelsen, tlf. 7227 6900.


MENU