Gå til hovedindholdet

Om Årets Fuldkornsdag

Landet rundt deltager virksomheder, kommuner, hospitaler, julemærkehjem, supermarkeder, bagere og mange andre i markeringen af Årets Fuldkornsdag, som finder sted fredag den 20. januar. Dagen bliver større end nogensinde før med over 1000 deltagere.

Årets Fuldkornsdag skal minde danskerne om, at de skal huske deres 75 gram fuldkorn om dagen. Det gælder ikke kun denne dag, men året rundt. Danskerne spiser i gennemsnit 63 gram fuldkorn om dagen, men 70% får ikke de anbefalede mængder, viser tal fra DTU Fødevareinstituttet.

Opbakningen til Årets Fuldkornsdag har aldrig været større. Rigtig mange fejrer dagen og giver danskerne en god fuldkornsoplevelse. Der er mange nemme måder at få mere fuldkorn ind i hverdagen fx havregryn til morgenmad, en skive fuldkornsrugbrød til frokost. Knækbrød som mellemmåltid eller fuldkornsris eller -pasta til aftensmad”. 

Så hold øje på fredag d. 20 jan., om der er ekstra fokus på fuldkorn på din arbejdsplads, hos den lokale bager eller i dit lokale supermarked og hvis ikke, så spørg efter fuldkorn.

Fakta om Årets Fuldkornsdag og om Fuldkornspartnerskabet.

  • Dagen er organiseret af Fuldkornspartnerskabet, som siden 2008 har arbejdet for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn.
  • Fødevarestyrelsen anbefaler, som en del af de 10 officielle kostråd, at en voksen spiser minimum 75 gram fuldkorn om dagen, mens børn anbefales at indtage 40-60 gram om dagen..
  • Fuldkornspartnerskabet består af Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Fødevarestyrelsen og en række fødevarevirksomheder.
  • Kig efter det orange Fuldkornslogo, når du fx køber brød, boller, morgenmadsprodukter, ris, pasta, knækbrød.. Der findes i dag tæt på 700 produkter med det orange fuldkornslogo.

Kontakt

Fødevarestyrelsens pressevagt, Telefon:  22 84 48 34


MENU