Gå til hovedindholdet

Fokus på din mad når du bliver over 65 år

Fødevarestyrelsen supplerer de officielle kostråd med, hvordan du bedst bevarer din muskel- og knoglestyrke, når du kommer op i årene.

Du kan selv gøre meget for at bevare det gode helbred længst muligt – også når du har rundet de 65 år. Blandt andet ved at spise sundt og varieret i kombination med en fysisk aktiv hverdag, har du en større mulighed for at bevare din muskelstyrke og stærke knogler.

Den seneste udgave af De Nordiske Næringsstofanbefalinger anbefaler, at personer over 65 år får mere af deres energi fra protein. Og netop dette har DTU Fødevareinstituttet kigget på for Fødevarestyrelsen. Arbejdet har resulteret i nogle gode råd til, hvordan du gør det lettest.

Mere protein og husk D-vitamin

Som tommelfingerregel skal mængden af netop de fødevarer, der indeholder meget protein, fylde lige så meget som tidligere – også selvom appetitten er dalet en smule. For at styrke såvel muskler som knogler, er det vigtigt, at du stadig er fysisk aktiv. 

D-vitamin er vigtigt i forhold til knoglerne, ikke mindst når du kommer op i årene. 

Kontakt

Fødevarestyrelsens pressevagt, Tlf.: 22 84 48 34


MENU