Gå til hovedindholdet

Ny app fra Fars Køkkenskole

Fars køkkenskole og Nordea-fonden har udviklet en app, som gør det sjovere og nemmere for fædre, børn og resten af familien at gå i køkkenet sammen, hygge sig og lave en masse spændende retter.

I appen kan du oprette et familie-team, finde lækre opskrifter, tjekke ingredienser af og derefter sætte gang i gryderne. Du scorer point ved at lave mad, tage billede af retten og svare på sjove spørgsmål. Og så dyster du mod andre familier og hele det ganske land. Og det gælder selvfølgelig om at få flest point.

Appen hedder ”Fars køkkenskole” og er udviklet af Fars køkkenskole i Vallensbæk Kommune i samarbejde med Nordea-fonden. Den er gratis og er klar til brug! Du skal bare downloade den i App Store eller Google Play.

farskoekkenskole.dk/app/ kan du se en video, der viser, hvordan du bruger appen.

Fakta om Fars køkkenskole

  • Fars køkkenskole er Danmarks første lærings- og madlavningskursus for børn i 2.-4. klasse og deres fædre. Bedstefædre, bonus fædre og andre voksne mænd er også velkomne. 
  • 10-12 fædre og deres børn mødes i et skolekøkkenet 5 gange over 5 måneder, hvor underviserne serverer fif og fiduser, giver kreative udfordringer og fortæller sjove historier om retter og råvarer. Herefter går fædre og børn i gang i køkkenet
  • Fars køkkenskole laves af Vallensbæk kommune i samarbejde med Nordea-fonden, og er udbredt til 28 kommuner.
  • Efter Fars køkkenskole oplever 80 % af fædrene, at de har fået styrket relationen til deres barn.

Kontakt: 

Projektleder Mette Bøgebjerg Jørgensen, Vallensbæk kommune, tlf.: 4797 4113

 

 


MENU